De prisværdige renoveringer

Renoverprisen 2016 gik til Konstabelskolen på Margretheholmen i København. Siden prisen blev stiftet i 2013, er interessen eksploderet. Det er godt, for der er behov for inspirerende eksempler på renoveringer, som udgør halvdelen af byggebranchens omsætning.

Sådan lyder det fra formanden for nomineringsudvalget, Gøsta Knudsen, der er tidligere stadsarkitekt i Aarhus. Han spår, at enfamiliehuse vil stå for den næste store renoveringsbølge.

Renoverprisen

Torsdag den 1. september blev Renoverprisen 2016 uddelt til Konstabelskolen på Margretheholm.

Den nedslidte militærbygning er blevet omdannet til moderne ungdomsboliger, uden at det er gået ud over bygningens karakteristiske udtryk. Det skyldes især en ny metode til energirenovering med udvendig isolering, som tegnestuen Vandkunsten har udviklet.

Hæder til dagligdagens arkitektur

Formålet med Renoverprisen er at sætte fokus på dagligdagens arkitektur og vigtigheden af at vedligeholde Danmarks store bygningsmasse, fortæller Gøsta Knudsen. Han er tidligere stadsarkitekt i Aarhus og formand for det udvalg, der havde til opgave at udvælge seks nominerede blandt de i alt 179 projekter, der i år var indstillet. Herefter var det op til et valgkollegium på 70 personer fra byggebranchen at kåre vinderen.

– Vi har vurderet alle indkomne forslag ud fra syv kriterier, blandt andet eksempelværdi, samarbejde, brugskvalitet og kvalitet af udførelsen. Det er vigtigt at forstå, at tanken bag Renoverprisen ikke har været at skabe endnu en arkitekturpris. I stedet handler det om at fremhæve projekter, der repræsenterer den gode renovering ud fra et helhedsperspektiv, som rækker længere ud end selve bygningen, siger Gøsta Knudsen.

Eksempler til efterfølgelse

Interessen for Renoverprisen afspejler den betydningsfulde rolle, som renoveringer spiller i den danske bygge- og anlægsbranche. Renoveringer udgør halvdelen af omsætningen i branchen og beskæftiger mere end 100.000 personer. Derfor er der også brug for projekter, der kan inspirere til bedre processer og solidt håndværk. Et godt eksempel er, at bæredygtighed nu er blevet en integreret del af projekterne.

– De første år var der meget fokus på at fremhæve det bæredygtige og energibesparende i indstillingerne, men nu er det nærmest blevet en selvfølge, som de fleste er gode til at håndtere. I mange af de seneste projekter har man været gode til at tænke over, hvordan renoveringen påvirker processen, giver en bedre oplevelse for brugerne af stedet og også styrker sammenhængen i nærområdet, siger Gøsta Knudsen.

Nu står parcelhuset for tur

En enkelt kategori har ifølge Gøsta Knudsen potentiale til at fylde langt mere end den gør i dag.

– Når det gælder enfamiliehuse og parcelhuse, er der langt mellem indstillingerne, og de få, der har været, har som regel handlet om at forvandle et almindeligt stilfærdigt parcelhus til et arkitektonisk pragtpalads. Her kunne vi i stedet godt tænke os nogle projekter, der i højere grad har fokus på den solide håndtering af at renovere den million parcelhuse, vi har herhjemme, siger Gøsta Knudsen og fortsætter:

– Al logik siger, at parcelhusene står for tur til at blive det næste store fokus for renoveringer. Mange har 40-50 år på bagen og er lavet som let byggeri ligesom fritidshuse. Både deres installationer, vådrum og energiforbrug kalder på fornyelse, siger Gøsta Knudsen.

FAKTA: Renoveringer og bygninger i tal

  • Over 50 procent af omsætningen i bygge- og anlægsbranchen genereres af renovering.
  • Renovering beskæftiger mere end 100.000 personer.
  • Der bruges årligt mere end 100 milliarder kroner på renoveringer.
  • Der findes mere end 2,5 millioner danske bygninger, som repræsenterer en værdi på 3.700 milliarder kroner. Det er det dobbelte af Danmarks samlede BNP.
  • 43 procent af alle de renoveringer, der foretages, har en potentielt energibesparende effekt.
  • Energiforbruget fra bygninger udgør 43 procent af det samlede energiforbrug i Danmark.

Kilde: renover.dk og Teknologisk Institut.