Skoler designet til bevægelse. Indendørs rum med parkour og gadefodbold. En sportsby, hvor elite og rehabilitering er samlet under ét tag. Sport og bevægelse anno 2020 foregår i nye former og faciliteter. Her er det vigtigt, at arkitekturen er designet til fysisk aktivitet og støj – men stadig med sans for æstetikken.
Læs om projektet Skole+, som har kortlagt, hvordan fornyelse af eksisterende skolebygninger kan hjælpe børnene til at bevæge sig mere i hverdagen. En af skolerne er Søndervangskolen i Aarhus. Her har blandt andet en indendørs bevægelsessti skabt aktivitet i både undervisning og frikvarter.
Tag også med til Holbæk Sportsby, hvor svømmehal, ketcher-sport, multihal, mountainbikespor og et moderne sundhedscenter er samlet på 23.000 nybyggede kvadratmeter. Og læs om det nye fænomen streetmekkaer, som er opført i Aalborg og fem andre steder i landet.
Temaet byder også på inspiration fra Idrættens Hus i Roskilde, en ny streethal i Ørestad og Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Fælles for projekterne er, at Troldtekt akustikløsninger hjælper til at opfylde kravene om slidstyrke, fleksibelt design og god akustik i det moderne sportsbyggeri.