Grundige test får flygtige stoffer frem i lyset

Når vi opholder os indendørs, optager kroppen kemi fra luften. Byggematerialer med et anerkendt indeklimamærke giver dog sikkerhed for en lav grad af afgasning med de såkaldt flygtige farlige stoffer.

Forretningsleder Helene Klinke fra Teknologisk Institut fortæller, hvorfor det er vigtigt at teste byggematerialer – også når de går i kredsløb i nye bygninger. 

Lydabsorberende træbetonplader fra Troldtekt anvendes ofte som akustikloft i skoler og uddannelsesinstitutioner

Skrækeksemplerne så vi i 1970’erne. Her var det ikke unormalt at bruge byggevarer såsom spånplader, som gerne fik en ekstra omgang formaldehydholdig lim for at give styrke. Det betød, at pladerne ledte store mængder sundhedsskadeligt formaldehyd direkte ud i de indendørs rum.

Derfor kom der fokus på grænseværdier for formaldehydafgasning som et krav for CE-mærkning af byggevarer. Og siden har udviklingen af avancerede målemetoder gjort det muligt at kortlægge flere andre flygtige stoffer. De kaldes også Volatile Organic Compounds – eller bare VOC.

Helene Klinke er forretningsleder for Teknologisk Instituts indeklimalaboratorium. Hun peger på, at kræft, astma og allergier er nogle af de sygdomme, som VOC kan påvirke.

– Alle mennesker indtager hver dag rigtig mange liter luft fra indeklimaet, og forskere har beskrevet, hvilken risiko det udgør for helbredet, at der er skadelige stoffer i den luft. Babyer og små børn er ekstra udsatte, fordi de har et højt optag af luft sammenlignet med deres legemsvægt. Også ældre har en højere risiko, fordi de har et tyndere hudlag og derfor optager stofferne gennem huden, sider hun.

Et frivilligt kvalitetsstempel

Sammen med sine kolleger udfører Helene Klinke de test, der danner grundlag for det danske Indeklimamærket – og som går igen i flere internationale ordninger som for eksempel den tyske Der Blaue Engel. Et af kriterierne for at opnå de anerkendte mærker er lav afgasning af VOC.

Mærkningen er frivillig, og målingerne tager udgangspunkt i den liste af stoffer, som EU har opsat anbefalede grænseværdier for – men som det i langt de fleste lande ikke er lovpligtigt for producenter at følge.

– Nogle EU-lande, som Frankrig, Belgien, Italien og Polen, har indført national lovgivning på området, men i andre lande som Danmark er det frivilligt at få testet produkter for de flygtige stoffer, som går ud over kravene i CE-mærkningen. Indeklimaordningerne er et kvalitetsstempel, som giver bygherrer og bygningens brugere vished for, at indeklimaet er sundt, siger Helene Klinke.

Ordninger kan supplere hinanden

Når Teknologisk Institut tester et produkt, foregår det i et klimakammer, der simulerer forholdene i et typisk indendørs rum. Hen over 28 testdøgn tager Teknologisk Institut luftprøver, der viser koncentrationerne af de forskellige VOC. Allerede efter tre døgn tages den første prøve.

Dertil kommer test for eventuelle lugtgener, som ikke nødvendigvis er farlige, men alligevel kan have negativ betydning for luftkvaliteten og dermed indeklimamet. Et testpanel på minimum 15 personer skal vurdere, om et produkt afgiver en lugt, der er acceptabel i en bygning.     
   
– Mange flygtige stoffer har en afgasning, der flader ud hen over de 28 døgn. Men materialer, som gradvist nedbrydes, vil over tid også afgive sekundære stoffer, som vi ikke tester for med denne metode, siger Helene Klinke.

Hun understreger, at VOC heller ikke er det eneste parameter, der afgør et byggemateriales sundhed. For der findes også problematiske indholdsstoffer, som ”bor” i produktet og kan være skadelige for mennesker og miljø, uden at det nødvendigvis viser sig i en måling af afgasningen.

– Derfor kan det være en fordel, at producenter opnår forskellige mærkninger og certificeringer, som supplerer hinanden, tilføjer hun.

>> Læs om Troldtekts certificeringer og mærkninger her

Husk indeklimaet i den cirkulære økonomi

I den cirkulære økonomi bliver gamle materialer genanvendt i nye bygninger – enten direkte eller som en råvare i nye produkter. Det kan være rensede mursten eller omsmeltede plasticflasker, der er blevet til tæpper for at give et par eksempler. Når materialer går i cirkulation, er det afgørende at være opmærksom på indeklimaet, påpeger Helene Klinke.
 
– Cirkulær økonomi er godt for miljøet, fordi vi minimerer mængden af affald. Men det er ikke altid godt for indeklimaet, da de genanvendte materialer måske har været udsat for kemi i deres levetid eller er blevet fugtskadet ved opbevaring. Det kan være, de er blevet malet, eller at der opstår nye skadelige stoffer under upcycling-processerne ved opvarmning. Derfor er det vigtigt, at man løbende måler indeklimaet i sin bygning – også i et nyt byggeri, som består af gamle, genanvendte materialer, siger hun. 

Læs også: Nye pas kan gøre byggeriet sundt og cirkulært

FAKTA: Testmetoderne hos Teknologisk Institut

  • Indeklimalaboratoriet hos Teknologisk Institut udfører uvildige test vedrørende materialers afgasninger af kemiske stoffer til indeklimaet for firmaer og private. Det sker med udgangspunkt i de frivillige mærkningsordninger og aktuel lovgivning.
  • Den ISO 17025-akkrediterede prøvning for produkternes afgasning af flygtige stoffer udføres i klimakamre med kemiske analyser af luftprøverne samt bedømmelse af luftkvaliteten.
  • Testmetoderne går på tværs af flere internationale mærkningsordninger, herunder det danske Indeklimamærket og den tyske ordning Der Blaue Engel.
Forretningsleder Helene Klinke fra Teknologisk Institut: Grundige test får flygtige stoffer frem i lyset

FOTO:
Helene Klinke,
Forretningsleder ved Teknologisk Institut

TEMA: Sundhed og indeklima i bygninger

Bæredygtigt byggeri er i fremmarch, men store mængder skadelige stoffer i byggematerialer slipper igennem til nye og renoverede bygninger.

I et nyt online tema fra Troldtekt A/S kommer førende eksperter med deres syn på materialesundhed og indeklima – og mulige løsninger på udfordringerne.

>> Læs flere artikler fra online temaet her

Akustiklofter fra Troldtekt i skolebyggeri