Paradokset er til at få øje på: Mens byggebranchen flokkes om begrebet bæredygtighed, er der ingen fremskridt at spore, når det gælder indholdsstoffer i byggematerialer, som kan være skadelige for mennesker og miljø. Tværtimod er mængden af kemi i maling, lim, overfladebehandling, konstruktionsmaterialer og mange andre kategorier steget.
I 2017 (de nyeste tal fra den nordiske SPIN-database) blev der på dansk grund anvendt byggematerialer, som indeholdt 19.800 ton indholdsstoffer, der er klassificeret som skadelige i Danmark og/eller EU. I 2012 var tallet 14.200 ton, mens det i 2016 var 22.500 ton. En del af udsvingene kan skyldes varierende aktivitet i byggeriet. Men på bundlinjen står, at materialesundhed slet ikke har samme fokus som for eksempel ventilation, akustik og dagslys.
– På den ene side taler alle i byggebranchen om bæredygtigt byggeri, men på den anden side har de færreste styr på, hvad der er i byggematerialerne. Bygherrer og arkitekter er ikke kemikere, så der er generelt brug for større transparens om indholdsstofferne, siger arkitekt Martha Lewis, som er Head of Materials hos Henning Larsen Architects og vandt Personprisen ved Det Bæredygtige Element i 2019.
– Byggematerialer, som indeholder uønskede stoffer, kan i mange tilfælde hverken genanvendes i nye bygninger eller nedknuses og indgå som ressource i nye materialer. Derfor spænder den her udvikling ben for den cirkulære økonomi, fortsætter hun og peger på andre negative konsekvenser:
– Materialer med skadelige stoffer vil ofte være produceret under forhold, hvor medarbejderne er udsat for problematisk kemi. Arbejderne på byggepladser er også udsat for problematiske stoffer, og desuden giver de skadelige indholdsstoffer i mange tilfælde en øget afgasning til den indendørs luft i en bygning, hvilket kan gå ud over brugernes helbred, siger Martha Lewis.