Enorme mængder skadelige stoffer i byggematerialer får lov at slippe igennem til både nye og renoverede bygninger.
Man skal nærmest være kemiker for at gennemskue det enkelte materiale, mener Martha Lewis, arkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects. Hun har et bud på løsningen: Frivillige materialepas, som vil øge transparensen markant.
Paradokset er til at få øje på: Mens byggebranchen flokkes om begrebet bæredygtighed, er der ingen fremskridt at spore, når det gælder indholdsstoffer i byggematerialer, som kan være skadelige for mennesker og miljø. Tværtimod er mængden af kemi i maling, lim, overfladebehandling, konstruktionsmaterialer og mange andre kategorier steget.
I 2017 (de nyeste tal fra den nordiske SPIN-database) blev der på dansk grund anvendt byggematerialer, som indeholdt 19.800 ton indholdsstoffer, der er klassificeret som skadelige i Danmark og/eller EU. I 2012 var tallet 14.200 ton, mens det i 2016 var 22.500 ton. En del af udsvingene kan skyldes varierende aktivitet i byggeriet. Men på bundlinjen står, at materialesundhed slet ikke har samme fokus som for eksempel ventilation, akustik og dagslys.
– På den ene side taler alle i byggebranchen om bæredygtigt byggeri, men på den anden side har de færreste styr på, hvad der er i byggematerialerne. Bygherrer og arkitekter er ikke kemikere, så der er generelt brug for større transparens om indholdsstofferne, siger arkitekt Martha Lewis, som er Head of Materials hos Henning Larsen Architects og vandt Personprisen ved Det Bæredygtige Element i 2019.
– Byggematerialer, som indeholder uønskede stoffer, kan i mange tilfælde hverken genanvendes i nye bygninger eller nedknuses og indgå som ressource i nye materialer. Derfor spænder den her udvikling ben for den cirkulære økonomi, fortsætter hun og peger på andre negative konsekvenser:
– Materialer med skadelige stoffer vil ofte være produceret under forhold, hvor medarbejderne er udsat for problematisk kemi. Arbejderne på byggepladser er også udsat for problematiske stoffer, og desuden giver de skadelige indholdsstoffer i mange tilfælde en øget afgasning til den indendørs luft i en bygning, hvilket kan gå ud over brugernes helbred, siger Martha Lewis.
For Martha Lewis er det indlysende, at opgøret med de skadelige indholdsstoffer må ske ad frivillighedens vej, da det er tungt at få nye lovkrav igennem EU-systemet. Derfor har hun – sammen med blandt andre Troldtekt – engageret sig i en arbejdsgruppe, som skal finde løsninger til at implementere materialepas i byggebranchen.
– Materialepas vil være en frivillig ordning, hvor producenterne tydeligt deklarerer, hvilke stoffer deres produkter indeholder. Det vil give sundere bygninger og gøre det muligt at linke oplysninger ind i digitale bygningsmodeller, som driftsherrerne selv opdaterer, når de for eksempel udskifter eller maler et materiale. På den måde vil det være transparent, hvilke materialer der kan indgå i cirkulære kredsløb, når bygningen skal renoveres eller rives ned, siger Martha Lewis.
At bygninger skal fungere som ”materialebanker”, var også grundtanken i projektet BAMB (Building as Material Banks), hvor partnere fra flere europæiske lande – med støtte fra EU – undersøgte materialepas for at fremme bæredygtig vækst og cirkulær økonomi.
Selvom materialepas endnu er i skitsefasen, har arkitekter allerede i dag et ansvar for at bringe sundere materialer ind i deres bygninger, mener Martha Lewis. Det gælder især på de områder, hvor der faktisk er transparens omkring indholdsstofferne. For eksempel er det vigtigt at sætte sig ind i de lovpligtige sikkerhedsdatablade for de flydende stoffer, som indgår i eller påføres mange byggematerialer.
– Ansvaret bør begynde hos arkitekterne allerede i planlægningsfasen. Det er vigtigt at kunne afkode et sikkerhedsdatablad, så du har mulighed for at forstå indholdsstofferne i dine valgte produkter, siger hun.
Hun fremhæver også, at der allerede i dag findes produktcertificeringer, som er gode at vælge, når man som bygherre eller rådgiver vil opføre en sund bygning. Blandt andet flere ordninger, som Troldtekt er vurderet eller certificeret under: Svanemærket, de svenske SundaHus og Byggvarubedömningen samt Cradle to Cradle.
– Svanemærkets materialekrav forholder sig til CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer) og har samtidig en realistisk tilgang til de funktionskrav, der hører med til et byggeri. I de seneste versioner har Cradle to Cradle skærpet kravene til materialesundhed, hvilket er meget positivt. Så der er god mulighed for at læne sig op ad troværdige systemer, siger Martha Lewis.
Bæredygtigt byggeri er i fremmarch, men store mængder skadelige stoffer i byggematerialer slipper igennem til nye og renoverede bygninger.
I et nyt online tema fra Troldtekt A/S kommer førende eksperter med deres syn på materialesundhed og indeklima – og mulige løsninger på udfordringerne.
