Der er mange forventninger til moderne svømmehaller, som både skal rumme elitesvømmere, motionister, børnefamilier og wellness-gæster.
Det risikerer at give gnidninger mellem svømmehallens forskellige brugere. Men i den nye Frederikssund Svømmehal viser man, at den svære balancegang i designet kan lykkes.
Man skal stadig bruge sin fantasi en smule, hvis man skal se Frederikssund Kommunes vision for sig. For indtil videre er den nyopførte Frederikssund Svømmehal den eneste bygning i det, der på sigt bliver til Frederikssund Idrætsby.
Området, der ligger på en skråning med udsigt over Sillebro Ådal, kommer til at forbinde Frederikssund med den nye bydel, Vinge, der også inden længe får sin egen S-togsstation.
Den nye Frederikssund Svømmehal og den kommende idrætsby har fået en unik placering, forklarer Niels Haugaard, arkitekt og en af indehaverne af GPP Arkitekter, der har tegnet svømmehallen i samarbejde med Bay Arch.
– Området, som idrætsbyen ligger på, er et bakkedrag, hvor der skal være udendørs boldbaner på de flade arealer på toppen, mens svømmehal og haller skal udnytte det, at man ligger på en bakke, forklarer han. Og løsningen er blevet en svømmehal, som skiller sig noget ud fra de typiske svømmeanlæg i Danmark:
– Svømmehallen har vi bygget ind i selve bakken. På den måde udnytter vi terrænet, så når man ankommer til svømmehallen fra den øverste del af grunden, kommer man ind på første sals niveau i svømmehallen. Her fra foyeren kan man fra en balkon både se ned på aktiviteterne i svømmehallen samt nyde det flotte udsigt over ådalen gennem de store vinduer, forklarer Niels Haugaard.
Men i virkeligheden har den største udfordring ved byggeriet af Frederikssund Svømmehal ikke været at bygge på en skråning, men i højere grad at få indrettet en moderne svømmehal, der imødekommer mange forskellige behov:
– En generel tendens inden for det offentlige byggeri er ønsket om at kæde flere tilbud sammen. For eksempel i skoler, der også skal fungere som SFO eller fritidsklub. Det ønske går også igen i forhold til nye svømmehalsbyggerier: At anlæggene skal kunne rumme flere fritidstilbud, så man kan skabe synergier og give flest muligt lyst til at være med, forklarer Niels Haugaard.
Den tendens kan man genkende i Lokale og Anlægsfonden, der i 2018 udgav analysen ”Hvad er et velfungerende svømmeanlæg?”. Kort efter offentliggørelsen af analysen pegede udviklingskonsulent Jakob Færch på, at der i disse år foregår en udvikling af designet i svømmehallerne, så faciliteterne bliver attraktive for flere:
– Danskernes brugermønstre og motionsvaner har ændret sig rigtig meget over de seneste 20-30 år, så måden, mange danske svømmehaller er designet på, er outdatet. Vi ser for eksempel vækst inden for vandsporten, og udøverne vil gerne bruge svømmehallen til vintertræning og kurser i vandsikkerhed. Konkurrencesvømmerne vil styrketræne på kanten, og for wellness-gæsterne er det afgørende med ro til at stimulere sanserne. Derfor har vi fokus på, hvordan vi får nye aktivitetsmuligheder ind i hallerne og ned i bassinerne, lød det fra ham.
Lokale og Anlægsfonden beskæftiger sig med at udvikle faciliter, der løser udfordringer i fritidssektoren – blandt andet som følge af ændringer i danskernes idrætsvaner.
I fondens analyse er en af de centrale konklusioner, at hver tredje badegæst oplever, at andre brugere begrænser dem, og det koster på tilfredsheden. Kritikken retter sig især mod multifunktionelle bassiner, hvor mange skal kæmpe om det samme område, og der ikke er en klar opdeling mellem forskellige aktiviteter. En løsning kan derfor være at lave bassiner, som er fleksible – altså kan tilpasses forskellige behov.
I Frederikssund Svømmehal er der plads til de forskellige brugergruppers behov, hvilket blandt andet viser sig i indretningen af omklædningsrum, forklarer Niels Haugaard:
– Tidligere havde man i svømmehaller et stort omklædningsrum til herrer og et til damerne. Men når svømmehaller skal give plads til mange forskellige slags brugergrupper, er der også behov for andre omklædningsfaciliteter. Derfor har vi også omklædningsrum til mindre grupper og familieomklædninger samt individuelle omklædningsbokse, da der også er grupper, der gerne vil have privatliv, forklarer han.
Selve svømmehallen imødekommer også mange forskellige brugersituationer:
– Der er selvfølgelig et stort bassin til konkurrencesvømning og svømmeundervisning. Så har vi et børne- og øvelsesbassin og en rutsjebane. Og så har vi faktisk også et område, hvor der ikke er bassin. Vi kalder det ”dry land”-område, som både giver mulighed for øvelser på land, tilskuere til vandsport eller events som børnefødselsdage og lignende, forklarer han.
Endelig er der i en tilstødende niche til det store svømmebassin indrettet et baby- og wellnessbassin:
– Her har vi lagt vægt på at skabe en mere intim atmosfære ved at have lavere til loftet og lidt mørkere farver, men stadig med udsigt over ådalen via et stort vinduesparti, siger Niels Haugaard.
Svømmehaller er i udgangspunktet en svær disciplin, når det handler om at skabe god akustik.
– Det kendetegnende ved svømmehaller er de mange hårde overflader i form af vægge af beton og klinker på gulve og vægge. Det kan give virkelig dårlig akustik, og derfor har vi valgt Troldtekt i farven lys natur på væggene i den store svømmehal, forklarer Niels Haugaard, der tilføjer, at pladerne også har en anden vigtig funktion.
– Troldtekt natur har en varm glød, som giver en god kontrast til de mere kolde beton- og metal-flader. Det er et generelt tema i Frederikssund Svømmehal, at vi prøver at få kontrast mellem de varme og kolde materialer. Også udenfor, hvor de kobberfarvede aluminiumsplader er en varm og elegant kontrast til den koldere beton, siger han.
Et sort Troldtekt akustikloft med indlagte lysdioder danner en flot stjernehimmel over wellnessbassinet, der også har fri udsigt mod nord.
Og i foyeren er der – som i svømmehallen – valgt Troldtekt i farven lys natur til at regulere akustikken.
Lokale og Anlægsfonden har i sin analyse skitseret de typiske svømmehals-brugere og deres forskellige behov.
Motionisten:
Konkurrencesvømmere:
Wellness-gæsten:
Begyndersvømmeren:
Vandsportsudøveren:
Den legende badegæst:
Kilde: Lokale og Anlægsfonden
FOTO:
Niels Haugaard, arkitekt og en af indehaverne af GPP Arkitekter.
