Glem alt om tabula rasa. Alle steder har iboende kvaliteter, som arkitekter bør stræbe efter at bevare, når bygninger og områder skal omdannes til noget nyt.
Det siger arkitekt og byggeøkonom Suna Cenholt, partner i Pluskontoret Arkitekter, om sine erfaringer med transformation af blandt andet Gellerupplanen og det moderne bevægelseshus Barrit Univers.
Når arkitekter arbejder med at omdanne eksisterende bygninger og områder til noget nyt, er de på godt og ondt tvunget til at forholde sig til udgangspunktets eksisterende egenskaber, både i materiel og social forstand.
Hvis det kan virke tillokkende at viske tavlen blank, så bør man huske, at tålmodighed er en dyd, når det gælder transformation. For der er ofte mulighed for at gøre byggeriet mere bæredygtigt ved at genbruge materialer og samtidig udnytte bygningens potentiale for at danne rammen om nye sociale sammenhænge. Sådan siger arkitekt og byggeøkonom Suna Cenholt, partner i Pluskontoret Arkitekter.
– Vores bygninger er en væsentlig del af vores kulturarv og udgør det faste stof, der er en del af byens fortælling. Som arkitekter vil vi gerne spotte stedets iboende kvaliteter og afkode, hvad det er, der fungerer godt. Der er altid noget godt, og så må man udvikle ud fra de unikke karakteristika. Jeg tror ikke på tabula rasa, for de eksisterende rammer giver som regel masser af inspiration. Det er lidt som at have en mur at spille op ad, og stedet peger ofte på sine egne finurlige kvaliteter. En gammel fabrik kan for eksempel have et fantastisk lysindfald, der kan udnyttes til at skabe gode arbejdspladser og kontormiljøer, siger hun.
Suna Cenholt og Pluskontoret Arkitekter har været involveret i transformationer i begge ender af skalaen. På den ene side har tegnestuen været med til at videreudvikle Helhedsplanen i Gellerupparken (illustration t.v.) og Toveshøj, hvor et helt boligområde er ved at blive radikalt forandret og flere boligblokke revet ned. I den mere bygningsnære ende har de arbejdet med at puste nyt liv i de lokale centre af flere mindre bysamfund, blandt andet landsbyen Barrit nær Vejle.
– Man kan se transformation i to perspektiver: det materielle og det menneskelige. Hver især udgør de deres eget kredsløb, hvor man dels kan spare ressourcer ved at genbruge eksisterende materialer, men i høj grad også bygge videre på de sociale relationer, som stedet danner ramme for. I Barrit bliver en skole, en daginstitution, en idrætsklub og en sognegård bundet sammen af et moderne bevægelseshus indrettet i en ældre gymnastiksal og skolegård (illustration nedenfor). Stedet fungerer som social dynamo i byen og er udarbejdet med tæt inddragelse af de lokale institutioner og interessenter, siger Suna Cenholt.
Kunsten at give eksisterende bygningselementer nyt liv er en ældgammel disciplin. Og når det gælder om at genbruge byggematerialer kan vi sagtens tåle at lade os inspirere af fortidens sparsommelige bygherrer, påpeger Suna Cenholt.
– Når de gamle grækere byggede templer, var materialerne som regel tyvstjålet fra andre kulturer. Senere kom romerne så og bortførte de samme bygningselementer til deres egne kirker, der senere igen blev til moskeer og tilbage til kirker flere gange. Det er jo ikke meget anderledes i dag, omend vi måske er blevet mere sjuskede med materialerne, fordi vi har vænnet os til, at de er let tilgængelige i nærmest uendelige mængder – og det er de jo rent faktisk ikke. Hvis vi skulle bearbejde en flere tons tung granitblok med håndkraft, var vi nok mere omhyggelige, siger Suna Cenholt.
