Lyd, luft og lækkerier for ingeniører

Inspirationsseminar

Troldtekt byder 12. maj kl. 11.30-16.00 ingeniører indenfor til inspirationsseminar om indeklima, Seminaret foregår i det præmierede menighedshus Kirkens Hus i Nørresundby, og som deltager kan du bl.a. møde oplægsholdere fra Moe A/S og Aalborg Universitet.

Akustiklofter med lavtryksventilation sikrer den gode lyd og frisk luft uden træk. Hør om indeklimaets fremtidige rolle i bygningscertificeringer og lovgivning, og lær om ventilationsløsningen, der vandt ELFORSK-prisen 2017. Oplev også det smukke menighedshus, og hør om tankerne bag husets design.

Vi begynder med en lækker frokost i Utzon Center i Aalborg og slutter med en rundvisning i Kirkens Hus. Her vil være fokus på ombygningen af og tilbygningen til huset, hvor Troldtekt ventilation sikrer god akustik og frisk luft – uden træk, støj eller synlige installationer.

Seminar: Lyd, luft og lækkerier for ingeniører

Program

Program for inspirationsseminaret i Nørresundby

11:30-12:30: Lækker frokost i Utzon Center i Aalborg.

  • Afgang mod Kirkens Hus i Nørresundby præcis kl. 12.30.

13:00-13:45: Per Heiselberg, ph.d., civilingeniør, professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

  • Om ny ventilationsløsning, som både giver bedre indeklima og energibesparelser, og som vandt ELFORSK-prisen 2017.

13:45-14:10: Bente Rasmussen Therkildsen, Projektkonsulent, Troldtekt A/S

  • Om Troldtekt akustik og Troldtekt ventilation.

14:10-14:30: Kaffepause

14:30-15:15: Steffen E. Maagard, koncernkompetencechef – Energidesign & Indeklima, Moe A/S rådgivende ingeniører

  • Om indeklimaets rolle i certificeringer og lovkrav. Herunder om implementering af sundheds- og velværekriterier i de nye DGNB-DK-manualer, den nye frivillige bæredygtighedsklasse samt om indeklimakrav i relation til Bygningsreglementet.

15:15-16:00: Jørgen Pedersen, formand for Nørresundby Sogns Menighedsråd

  • Rundvisning og fortælling om ombygningen af og tilbygningen til Kirkens Hus,
    hvor der er Troldtekt ventilation.

> Læs mere om Troldtekt ventilation