Troldtekt® wave vinder tysk arkitekturpris

14:e jul. 2015

Troldtekt® wave vinder tysk arkitekturpris

Troldtekt wave har for anden gang på kort tid opnået international hæder. Den nye bølgeformede akustikplade har netop vundet en af priserne i ICONIC AWARDS, som uddeles af German Design Council.

Internationale designere og arkitekter har taget særdeles godt imod produktnyheden Troldtekt wave fra Troldtekt A/S. Akustikpladen vandt i juni Green Product Award. Og nu har German Design Council besluttet at hædre produktet med ICONIC AWARDS 2015. Troldtekt wave har vundet i kategorien Product > Wall, Floor, Ceiling.

Enkel og æstetisk
ICONIC AWARDS hylder visionær arkitektur og innovative, bæredygtige produkter. Juryen begrunder valget af Troldtekt ved at kalde Troldtekt wave for en skulpturel væg- og loftbeklædning, hvis naturlige og enkle æstetik passer i mange forskellige rum. Juryen fremhæver, at akustikpladens bølger skaber et interessant spil af lys og skygge uden at være urolig, mens fleksible monteringsmuligheder tillader et næsten ubegrænset antal individuelle designmønstre. Desuden fremhæver juryen, at Troldtekt wave er Cradle to Cradle-certificeret.
ICONIC AWARDS uddeles i hovedkategorierne Architecture, Interior, Product, Communication og Concept. Vinderne får officielt overrakt prisen ved en ceremoni til Messe Expo Real i München den 5. oktober 2015.

Stolt over international hæder
Adm. direktør i Troldtekt A/S, Peer Leth, er stolt over, at det nye produkt har modtaget to fornemme priser på så kort tid:
– Vi havde ikke turdet håbe på, at Troldtekt wave fik sit internationale gennembrud så hurtigt, siger han og fortæller videre om udviklingen af produktet:
- Ideen til den bølgeformede akustikplade er ikke ny, men udfordringen har været at producere pladen industrielt. Den udfordring har vores produktudviklingsafdeling nu løst, og vi kan fremstille Troldtekt wave på vores eksisterende produktionsanlæg. Vores in-house arkitekt har slået stregerne til den varierende bølgeform, som kendetegner Troldtekt wave.

Cradle to Cradle-certificeret
Akustikpladen er en del af Troldtekt serien, som fremstilles af træ og cement. Den er Cradle to Cradle-certificeret i kategorien sølv og har samme gode akustiske, brandtekniske og indeklimamæssige egenskaber som klassiske Troldtekt akustikplader.

Troldtekt wave er desuden nomineret til German Design Award 2016 og DETAIL Produktpreis 2015.

FAKTA OM TROLDTEKT WAVE
• Troldtekt wave er en Troldtekt akustikplade med en overflade, der har varierende bølgeform.
• Akustikpladen er Cradle to Cradle-certificeret i kategorien sølv, og den har gode akustiske, brandtekniske og indeklimamæssige egenskaber.
• Den måler 2000 x 600 mm og fås i natur eller malet i Troldtekt standardfarver.

YDERLIGERE INFORMATION:
Administrerende direktør i Troldtekt A/S Peer Leth: 8747 8130 // ple@troldtekt.dk  
Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen: 8747 8124 // tkr@troldtekt.dk  

Download tekstfil

Fakta om Troldtekt