Træet i Troldtekt er rødgran fra lokale skove. Dansk træ er en fornybar ressource, fordi der plantes mere, end der fældes. Træ er desuden en CO2-neutral ressource, fordi træet under sin opvækst optager lige så meget CO2, som der udledes ved pleje, fældning og transport.
Troldtekt er FSC®-certificeret (FSC®C115450), hvilket betyder, at vi kan tilbyde produkter produceret med træ, der stammer fra ansvarligt skovbrug.
Troldtekt er desuden PEFC™-certificeret. Det betyder, at vi kan levere certificerede akustikplader med træ fra dokumenteret bæredygtige skove, som lever op til PEFC-principperne.
Til produktionen af Troldtekt akustikplader anvender vi udelukkende certificeret træ. Som kunde kan du selv vælge, om dine Troldtekt akustikplader skal være FSC- eller PEFC™-certificerede.