Med Troldtekt dekoration får dine lofter, vægge eller indrammede vægpaneler en individuel udsmykning, der samtidig giver rummet god akustik. Avanceret printteknologi gør det muligt at overføre grafik, logoer, kunstværker, fotos eller andre motiver direkte på Troldtekt pladerne. Ønskes en tredimensionel bearbejdning, kan både grafik og logoer fræses i pladerne ved hjælp af CNC-teknologi.
Se også Troldtekt designløsninger.
Velegnet til store flader
Troldtekts karakteristiske overflade giver det valgte motiv en spændende dimension, og printteknologien gør det muligt at overføre forskellige grafiske udtryk og mønstre til pladerne, så selv store arealer kan udsmykkes. Du kan også levere dit eget digitale foto, grafisk materiale eller et maleri – blot du har sikret dig retten til at kopiere motivet. Kun fantasien sætter grænserne.
Blomstermotivet til højre er fra Børnekulturhus Ama'r.
Troldtekt dekoration kan leveres indrammet i en specialdesignet aluminiumsramme. Rammen leveres med ophængsbeslag, så dekorationspanelet er lige til at hænge op på væggen.
Motiverne til højre er fra privatlejlighed i Porcelænshaven på Frederiksberg.
Troldtekt dekoration kan også kombineres med Troldtekt højttalere. Læs mere her >>
Troldtekt samarbejder med kunstnere, der har bidraget med innovative dekorationsløsninger til Troldtekt akustikplader.
Nedenfor er en oversigt over nogle af de projekter, som Troldtekt har været involveret i.
Designfællesskabet Amalie Bo og Netter Andresen, har udviklet en serie rum til Hillerød Musikskole, hvor de kombinerer forskellige typer af materialer med Troldtekt akustiskplader. De bruger væggene som flade for visuelle kompositioner, som tilfører visuelt særkende for hvert rum og musikalske tonart.