Skånsk inspiration hos Microsoft i Lund

Skånes åbne landskab har tjent som inspiration ved skiftet fra særskilte rum til åbent kontorlandskab i Microsofts nye kontor i Edison Park, der er en del af Ideon Science Park i Lund. Arkitekterne hos pS Arkitektur AB har brugt en velvalgt farvepalet, som svinger mellem matte mættede farver og mere dristige kulører på blandt andet stole og gardiner.

– Grundfarverne og formerne i loftsplader og gulvtekstiler er inspireret af de skånske marker om vinteren, forklarer Julia Falås, ansvarlig arkitekt ved pS Arkitektur AB.

– De brune, grå og beige jordfarver giver en rolig basis, som kompletteres af farveglade indslag, der symboliserer det, som gror.

Birgitta Filus har coachet sine medarbejdere under flytningen fra den gamle til den nye kontorløsning i åbent plan, og hun kan i dag understøtte softwareudviklerne, der nu samarbejder endnu mere effektivt end før. Det naturlige mødested er det veldimensionerede indgangsparti, der minder om en stor hotellobby. De fyldige sofaer står i kontrast til de lette borde og stole. De forskellige materialer giver en afslappet, uformel stemning. Her spiser man frokost, holder både formelle og uformelle møder, spiller spil og holder fredagsbar.

Afdelingen for udvikling af Microsofts billedteknologi til computere, telefoner og tablets har også inspireret arkitekterne til at skabe et miljø, som minder om, hvordan et kamera fungerer. Planløsningen, indretningen og belysningen skifter mellem ind- og udzooming, fokusering, spejling og linser. De intensive arbejdsrum står i kontrast til små og store mødelokaler.

– Vores tanke var at lave et loft med stor variation i form af forskellige materialer og tekstur, påpeger Julia Falås. Vores valg af Troldtekt er inspireret både af, hvordan pladerne minder om de skånske markers materialitet og farver, men også af kravene til et behageligt lydmiljø.

Fakta

Projekt:
Microsofts nye kontor i Lund, Sverige
Arkitekt:
Bygherre:
Microsoft
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Lys natur
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
Ret kant til synlig skinne, K0-S
Tekst & Foto
Tekst:
Leo Gullbring, Calimero
Foto:
Jason Strong