En enkel opskrift giver robuste akustikplader
Troldtekt træbetonplader er baseret på en enkel grundopskrift: træ, som blandes med et bindemiddel. Sådan har det været siden 1935. I dag er en stor del af vores sortiment baseret på CO2-reducerede råvarer.
Træ
Træet i Troldtekt er gran, som primært kommer fra certificerede danske skove. I perioder af året, hvor der ikke er nok dansk træ til rådighed, kan det være nødvendigt at supplere med certificeret gran fra andre nordeuropæiske lande.
Certificeret træ er en fornybar ressource, fordi der plantes mere, end der fældes. Træ er desuden en CO2-neutral ressource, fordi træet under sin opvækst optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det, indtil træet bliver brændt af eller rådner.
Dokumentation for ansvarlig skovdrift
Troldtekt er både FSC®-certificeret (FSC®C115450) og PEFC-certificeret (PEFC/09-31-030).
Til produktionen af Troldtekt akustikplader anvender vi udelukkende certificeret træ. Det betyder, at alle Troldtekt akustikplader har en af de to certificeringer.
Med certificeringerne har vi dokumentation for, at skovdriften tager hensyn til biodiversitet og de mennesker, der arbejder i skovene, som skal have godt sikkerhedsudstyr og løn efter overenskomst eller tilsvarende.
Bindemiddel
Bindemidlet sikrer Troldtekt akustikpladerne deres styrke og brandsikkerhed uden skadelig kemi. Vi anvender i dag tre typer af bindemidler i vores produktion:
- Vores egenudviklede bindemiddel Troldtekt® LEC.
- Cementtypen FUTURECEM™
- Hvid portlandcement
Troldtekt LEC
Vi bruger Troldtekt LEC binder til plader af typen Troldtekt akustik med LEC, som har det laveste CO2e-aftryk i vores sortiment.
LEC står for Lower Embodied Carbon. CO2e-aftrykket fra en færdig akustikplade med Troldtekt LEC er:
- 46 procent lavere end for en Troldtekt plade med hvid cement
- 15 procent lavere end for en Troldtekt plade med FUTURECEM.
Vi sammenligner færdige plader direkte på tværs af bindemidler, altså samme pladetype, tykkelse og deklareret enhed og over den fulde livscyklus (A1-C4). Tallene er dokumenteret i miljøvaredeklarationer (EPD’er), som du kan downloade her.
Troldtekt LEC binder består af velafprøvede mineralske råmaterialer kombineret med et biprodukt fra anden industri. Andelen af sekundært materiale er 25 procent i den færdige plade.
Læs mere om Troldtekt LEC binder
FUTURECEM
Vi bruger FUTURECEM til produktion af Troldtekt plader i grå natur (FUTURECEM).
FUTURECEM er en cementtype med et lavere CO2e-aftryk end traditionel cement. CO2e-aftrykket fra en færdig plade er:
- 36 procent lavere end for Troldtekt med hvid cement
FUTURECEM kommer fra Aalborg Portland og udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller. På den måde kan en stor del af de brændte klinker i cementen erstattes, hvilket reducerer CO2e-udledningen.
Hvid portlandcement
Vi bruger en hvid variant af den traditionelle portlandcement til produktion af Troldtekt plader i lys natur.
Ansvarligt træ: FSC® og PEFC™
Vi kan spore alle vores plader tilbage til ansvarlig skovdrift.
FUTURECEM: CO2e-reduceret cement
Vælg Troldtekt baseret på den CO2e-reducerede cementtype FUTURECEM, og behold de velkendte fordele.
Troldtekt LEC binder: Det laveste CO2e-aftryk i vores sortiment
Troldtekt® LEC binder er til dig, der ønsker det lavest mulige CO₂e-aftryk fra Troldtekt akustikplader.