God akustik med Troldtekt

Vælg en effektiv akustikløsning.

Foto: Tommy Kolsior

Lyde i et lokale reflekteres fra vægge og lofter, og det meste af den lyd, vi hører, er refleksioner. Hvis vi vil kunne tale sammen og tydeligt høre, hvad andre siger, er det afgørende, at efterklangstiden i lokalet er kort – at lyden hurtigt dør ud i rummet.

Du kan reducere efterklangstiden markant, når du vælger en Troldtekt akustikløsning. Mens et betonloft kun absorberer 1-2 procent af lyden, vil et Troldtekt loft typisk absorbere 80-90 procent af lyden.

Konstruktionen har betydning

De forskellige konstruktioner med Troldtekt akustikplader giver forskellige resultater i efterklangstiden.

Den optimale akustiske effekt i boliger får du, hvis du afslutter loftskonstruktionen med 200-300 mm mineraluld og dampspærre med Troldtekt akustikplader. Dog kan det også være en tilstrækkelig løsning at montere Troldtekt under et eksisterende loft.

I projektbyggeri som større kontorer, skoler, institutioner og andre lokaler med særlige akustiske krav vil det optimale typisk være at montere et nedhængt Troldtekt loft i et skinnesystem med en afstand på 200-300 millimeter til det faste loft, så der er et hulrum over akustikloftet.

 

Nem montering med to-lagsplade

Hvis du vælger varianten Troldtekt akustik Plus, er mineraluld limet fast bag på selve pladen og derfor nemmere for håndværkere at arbejde med, end når mineralulden ligger løst.

Troldtekt akustik Plus har en indbygningshøjde på kun 43 millimeter og giver en stor lydabsorberende effekt i lokaler, der ikke har plads til et hulrum på 200-300 millimeter.

Se lydmålinger for forskellige konstruktioner med Troldtekt

 

Mal dine plader uden at forringe akustikken

Troldtekt akustikplader kan males igen og igen med en malingsprøjte, uden at det forringer de akustiske egenskaber. Det kan være med til at forlænge pladernes levetid – for eksempel under en renovering, og hvis en bygning skifter ejer eller lejer.

Så stor forskel gør Troldtekt

Daniel Boje flyttede med sin familie i et helt nyt hus syd for Aarhus. Allerede kort efter blev de klar over, at den var gal med akustikken. Lydene blev kastet rundt i rummene, selvom der flere steder allerede var monteret lydabsorberende gipslofter.

I nedenstående film kan du se, hvordan familien efter montering af Troldtekt akustiklofter har fået det hus, de drømte om. Professionelle lydmålinger før og efter viser, at efterklangstiden i køkken-alrum og badeværelse er faldet med op til 60 procent. Og det har gjort en forskel, der kan høres.

Læs mere om boligen i Solbjerg

Anbefalede efterklangstider

Efterklangstiden i et rum skal passe til både rummets størrelse og formål. For eksempel vil der i undervisningslokaler være behov for en kort efterklangstid, så eleverne kan høre, hvad læreren siger – men omvendt skal lyden heller ikke dø så hurtigt ud, at læreren har svært ved at tale rummet op.

Som udgangspunkt skal efterklangstiden helst være nogenlunde den samme i hele frekvensområdet. I koncertsale til klassisk musik må efterklangstiden dog godt vokse lidt i de lavere frekvenser.

Tabellen viser Troldtekts anbefalede efterklangstider for forskellige typer af rum.

 

Lokaletype

Efterklangstid i sekunder

Lydkontrolrum

0,2-0,3 sek.

Lydstudier

0,4-0,6 sek.

Køkken/alrum

0,4-0,5 sek.

Biograf

0,4-0,8 sek.

Daginstitutioner

0,4 sek. (krav)

Undervisningsrum

0,6 sek. (krav)

Mindre kontorer og møderum

0,6 sek.

Større kontorer

Absorptionsareal(A) bær være større end 1.1x gulvareal

Sengestuer og behandlingsrum

0,6 sek.

Restauranter

0,6 sek.

Rock-spillested

0,7-1,0 sek.

Teater

1,1-1,4 sek.

Opera

1,5-1,7 sek.

Måske er du også interesseret i