Tectura

Der er fortsat spor fra fortidens kuglelejeproduktion, men der er samtidigt inspiration fra fremtidens designløsninger i Tecturas nye bygninger i Brøndby.
Softwarefirmaet Tecturas nye, danske hovedkvarter blev på bare 4 måneder etableret i nogle industribygninger, der oprindeligt husede SKF Kuglelejefabrik. Bygningens struktur og størrelse passede ideelt til Tecturas størrelse og behov og arkitektfirmaet Frederiksen Architects påbegyndte et fint samarbejde med bygherren, der også var totalentreprenøren. Stedets historie præger ikke den umiddelbare oplevelse af stedet, som er meget moderne og med mange fine detaljer. Udvendigt har facaden fået et moderne løft med solafskærmning, der også delvist dækker facaden. Til kontrast har murede partier fået en mørk filtsning. Som ofte i industriarkitektur er der mange og store vinduespartier og her også rytterlys, der nu er blevet forsynet med opluk. Hovedkonstruktionen i beton træder flere steder frem i loftet, hvor de in situ støbte bjælker giver et rustikt præg. Detaljer der er fremhævet og giver en fin charme.

Komfort for alle sanser
Derfor faldt valget også hurtigt på Troldtekt akustik, der på en gang kommunikerer naturligt med stedets industrielle råhed og evner at opbløde beton fladernes hårdhed. Også akustisk er Troldtekt et stort plus. Som andre moderne kontorer er Tectura overvejende indrettet i store sektioner med åbne kontorer. Det stiller krav til både akustikken og indretningen. Frederiksen Architects har formået på meget kort tid at indrette huset, så funktioner og en æstetisk helhed følges ad. I bygningens ene fløj ligger en midtergang med bærende vægge på begge sider, som er blevet opbrudt så vidt muligt. Fra at være en lukket gang opleves den nu som en søjlegang, der giver stedet sit helt eget præg. Et andet sted i huset er der også leget med formerne. I krydset mellem to fløje er indføjet en cirkulær boks med små møderum i glas. En flot og anderledes løsning, der tilføjer dynamik i både form, farver og materialer.

Detaljer giver arkitektonisk sammenhæng
Belysningen er flot løst med lysbånd direkte på loftet og andre steder nedhængt i bånd, hvilket også virker overraskende godt. Armaturerne følger linierne fra Troldtekt pladerne, hvorved der opstår en stærk retning. I gangzonerne er lys monteret, hvor væg og loft mødes som også giver en spændende effekt. De elegante og enkle løsninger kendetegner indretningen, der kan være både stringent og funktionel og sprælsk i farver og mønstre. På glasvægge, som rumadskillelse eller møderum, er der kvadratiske mønstre i slebet glas, der giver en semi-transparens som er egnet til den funktion.

Tectura har nu med trylleslag fået en kontor med en stor variation i rum til kontorer og rum til møder. En variation der gør det til et spændende og anderledes sted. Et gennemgående tema er Troldtekt lofterne, der giver en rolig sammenhæng og frem for alt ro til arbejde.

Fakta

Projekt:
Softwarefirmaet Tecturas nye, danske hovedkvarter i Brøndby
Arkitekt:
Frederiksen Architects
Bygherre:
Friheden Gruppen
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Lys natur
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt