Hvad mere kan man(d) ønske sig?

Smukke kvinder, god mad, kolde øl og sport i fjernsynet: Med dette koncept har "Hooters" på Reeperbahn i Hamborg gjort en masse gæster glade siden begyndelsen af 2018.

Den amerikanske barkæde med sin helt særlige blanding af restaurant og sportsbar med udelukkende kvindelig betjening blev grundlagt i Florida i 1983 og har i dag mere end 430 barer i knap 30 lande.

Gæsterne på "Hooters" på Hamborgs berømte – og berygtede – Reeperbahn kan her se fodbold, boksning, Formel 1 eller amerikansk fodbold, mens de såkaldte "Hooters Girls" i orangefarvede hotpants og hvide sneakers serverer kyllingevinger, burgere og sandwich med lækre "Hooters"-saucer ved bordene. Her er alt, hvad hjertet begærer af drikkevarer fra kold øl fra fad, på flaske eller kande samt diverse long drinks, cocktails, energidrikke, vin, cider, shots og kaffe- og tespecialiteter.

Over den store centrale bardisk hænger flere enorme fladskærme, som de forskellige sportsprogrammer kører på. Der hænger flere skærme på væggene, som delvist er holdt i typisk "Hooters"-orange eller diskret grå og beige. Forskellige elementer i mørkt træ og lyse klinker giver en rar og behagelig atmosfære. Man(d) kan sidde på hyggelige læderbænke, stå ved runde øldåseformede borde og sidde på barstole ved højborde i forskellige designs.

Hele looket fuldendes af grå Troldtekt-akustiklofter, der er perfekt integreret i resten af indretningen. Troldtekt akustikplader består af 100% naturmaterialer; træ og cement, og er dermed ikke kun effektive, men også bæredygtige. Akustikpladerne bidrager med deres gode lyddæmpende egenskaber til at skabe en god og behagelig atmosfære i det store rum, hvor der for det meste spilles høj rockmusik. Samtidig medvirker de til at skabe et sundt indeklima og en effektiv brandbeskyttelse.

Fakta

Projekt:
Hooters Hamborg St. Pauli, Tyskland
Bygherre:
Christopher Stapel, Hamborg
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Grå 208
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Montering:
Med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Olaf Wiechers, arkitekt
Fotos:
Olaf Wiechers, arkitekt