Kvalitetsboliger på stribe

Sølykken ved Hjortshøj er moderne boliger beliggende nær Aarhus, men også nær naturområder. De 18 rækkehuse udgør sin egen lille gade, der fint samler Sølykken og giver lokalt miljø.

Sølykken som helhed er en harmonisk bebyggelse med to rækker af boliger, der er orienteret mod en mindre sø og det åbne landskab omkring, som der er udsigt til. Arkitektonisk er boligerne moderne i deres udtryk med enkle linjer og en velkomponeret facade. Sorte vinduer og træpartier giver en flot kontrast til de lyse teglsten.

Den ene side af den lille gade er rækkehuse på 100 kvm i 2 plan, mens boligerne tættest på søen er 130 kvm og har 3 forskudte plan, hvorved bebyggelsen tilpasser sig det faldende terræn ned mod søen. Sølykken er tegnet og opført af LTM Arkitekt- og byggefirma ApS, som har specialiseret sig i at opføre kvalitetsboliger. Her er lagt vægt på konstruktioner og materialer kendetegnet ved gedigen kvalitet.

Tre plan

I boligerne med tre plan er planløsningen rigtig vellykket med åben forbindelse mellem de tre etager. Dagslyset fylder boligen og forstærker den luftige stemning i huset. Der er højt til loftet i køkkenet med spiseplads, men også akustikken er der arbejdet omhyggeligt med. I hele boligen, i alle 18 rækkehuse, er der anvendt ultrafin Troldtekt til lofterne, som giver en god akustik og dermed et godt indemiljø.

Morten B. Larsen fra LTM fortæller: ”Sammen med bygherren valgte vi hvide Troldtekt lofter med ultrafin struktur. Her får man et flot og ret så tidløst loft, med en ualmindelig grøn profil. Og den helt store fordel får man gennem de fantastiske akustiske kvaliteter”. LTM udførte akustiske beregninger på byggeriet og valgte herudfra Troldtekt som loftsmaterialet med de bedste akustiske egenskaber og en profil, der passer ind i et byggeri med fokus på kvalitetsmaterialer.

Fakta

Projekt:
Opførelse af 18 rækkehuse i Hjortshøj nord for Aarhus
Arkitekt:
LTM Arkitekt- og byggefirma ApS
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Montering:
Med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt