Sund fornuft i smukt design

Jakobsen huse opfører typehuse, hvor bæredygtighed er et gennemgående og konsekvent valg i hele processen. Selv kalder de det et sundt alternativ til traditionelle typehuse. Det er både sundt for ejerne af huset og sundt for miljøet.

Huset er helt nyt, men her er ikke den velkendte lugt af ”nyt hus” eller den lidt tætte luft. Dette hus er åndbart og opført af naturlige materialer, der ikke afgiver dampe. Indeklimaet er ganske enkelt perfekt fra første dag og det mærkes.

For Rune og Maria Jakobsen, der sammen driver typehusfirmaet, er indeklimaet og en god akustik særliggørende for en god bolig. Troldtekt er et af de bæredygtige materialer, som man ikke går på kompromis med, når det er et Jakobsen hus, men type og farve er naturligvis op til køberen. Væggene er fibergipsplader i genbrugsmaterialer, som er fuldpudset med lerpuds og malet med hvid lermaling. Væggene er isoleret med papir og helt uden plasticmembran, og vinduerne i huset er ventilationsvinduer, som sørger for et naturligt og konstant luftskifte.  Tilsammen gør disse materialer huset åndbart og sundt.

Energibesparende bolig
Arkitektonisk er huset enkelt og karakteristisk med brugen af naturskifer og træ på facaden, der også er valgt for sine bæredygtige og holdbare egenskaber. Alle vinduer går til gulvet og giver en fin ro til de forskellige facader. Taget er skrånende, hvorved loftet også er skrånende og giver et moderne udtryk til boligen indenfor.
Troldtekt sikrer en god akustik, så familien kan trives i det åbne opholdsareal. Ud over de bæredygtige materialer, har Jakobsen huse gennemtænkte, miljørigtige tekniske løsninger. Huset har regnvandsopsamling og er udelukkende opvarmet ved en luft til vand varmepumpe kombineret med gulvvarme.

Fakta

Projekt:
En privat bolig der er opført af typehusfirmaet Jacobsen
Bygherre:
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt MAA
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt MAA