Troldtekt er standard i huse fra Frifeldt

Mellem vindblæste sandklitter og hårdføre sivplanter på den jyske hede ligger dette arkitekttegnede fritidshus fra Frifeldt. Badebyen Søndervig, den lokale golfbane og den lækre, flade strand ligger i gåafstand. Hverken placering, indretning eller materialevalg overladt til tilfældighederne.

"I Frifeldt har vi vores egen arkitekt, der står for at tegne og indrette vores huse. Derfor får vores kunder et flot, moderne og funktionelt hus af høj kvalitet, der samtidig passer ind i omgivelserne", siger Kurt Kristensen, salgschef i Frifeldt.

Naturen og lyset inviteres med indenfor

Med sine 102 m2 og tre værelser, to badeværelser og den velindrettede hems er huset velegnet til både privat brug og udlejning. Alt er holdt minimalistisk og i lyse farver. Trævæggene giver den helt rigtige stemning af sommerhus, og for at give det hele lidt modspil og bringe lidt af omgivende natur ind i huset, er der monteret Troldtekt akustiklofter i lys natur i alle rum. Af flere årsager er det standard i Frifeldts sommerhusbyggerier.

"Vores kunder bestemmer selv, hvilke lofter de ønsker, men vi anbefaler Troldtekt. Trenden i husbyggerier er store rum og hårde materialer. Det betyder ofte udfordringer med akustikken. Som løsning på den udfordring er Troldtekt fantastisk. Du undgår problemer med lyden i sommerhuset - og får samtidig et unikt udseende og en økonomisk fornuftig løsning", forklarer Kurt Kristensen.

Fakta

Projekt:
Et arkitekttegnet fritidshus i Søndervig
Arkitekt:
Frifeldt
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Lys natur
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Fotos:
Tommy Kosior, Troldtekt A/S