Idrætshal i historiske omgivelser

Europaskolen, der er beliggende centralt i Carlsberg Byen, har en stor idrætshal, der anvendes til skolens idrætsundervisning, men samtidig er en del af det offentlige rum i bydelen.

Troldtekt akustiklofter er det naturlige valg til at sikre god akustik i bl.a. sportshaller
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect

På en lille grund mellem historiske monumenter i Carlsberg Byen, som Elefantporten og den snoede skorsten, ligger Europaskolen. Det er Københavns eneste internationale offentlige skole. Den særlige beliggenhed har stillet krav til materialerne, og man ser også en fin fortolkning af de gamle fabriksbygninger i Europaskolens arkitektur.

Idrætshallen ligger som en selvstændig bygning, dog forbundet med skolens 5-etagers karré. Arkitektfirmaet Vilhem Lauritzen formulerer om skolen og idrætshallens placering:

”Adskillige passager og glidende overgange mellem skolen og det offentlige rum bidrager til et levende byrum i menneskelig skala. Samtidig skaber bygningen værdi for hele bydelen, da skolens områder er åbne til glæde for alle”.

Arkitektonisk multirum

Idrætshallen er en del af det lokale byrum, og den er også tilgængelig for områdets foreninger efter skoletid. Store glaspartier forbinder idrætshallen med det omgivende byrum og giver en direkte sammenhæng. Hallen kan inddeles i tre sektioner med mobile vægge, som rulles ned fra loftet. I loftet er også placeret et stort lærred til fx filmfremvisning og højttalere.

Hele loftet er beklædt med hvidmalede Troldtekt akustikplader. Troldtekt akustikplader er testet for boldskudssikkerhed og er et robust og holdbart materiale velegnet til anvendelse i sports- og idrætshaller. Med deres unikke lydabsorberende egenskaber sikrer Troldtekt akustikpladerne samtidig god akustik, hvilket også er vigtigt i en idrætshal.

I idrætshallen er der mange elementer som det omtalte udstyr i loftet, men også ribber, mål og meget andet inventar. Arkitektonisk giver det ro til det store rum med det homogene, hvide Troldtekt akustikloft, hvide vægge og grå gulv.