Læsø Kur & Bad

Der er højt til himlen på Læsø, og det flade landskab rummer en forunderlig blanding af storhed, overskuelighed og ro. Mod syd ligger istidslandskabet Søndre Rønner, hvor store sten er aflejret i tusindvis på de flade strandenge og i vandet. Det er ikke tilfældigt at berømte kunstnere som Asger Jorn og Per Kirkeby har malet nogle af deres bedste billeder på denne afsides landhævning i Kattegat. Her er der arbejdsro og inspiration i rigelige mængder, men også en aktiv befolkning, der forstår at skabe et dynamisk øliv. Samtidig er Læsø begunstiget af en kystlinie på ca. 100 km, hvoraf en fjerdedel er rigtig gode badestrande.

Læsø har nu fået endnu en attraktion af høj klasse og tilmed i en kontroversiel arkitektonisk udformning. Kirketårnet er byens markante pejlemærke, når man ankommer med færgen til Vesterø Havn. På afstand ligner det et almindeligt hvidkalket kirketårn med kamtakkede gavle. Når man nærmer sig stedet, bliver det imidlertid klart, at tårnets tag er af glas, og at kirkeskibet er erstattet af en organisk formet bygning. Et stendækket landskab, som smyger sig rundt om tårnet og fortsætter i en elegant bevægelse mod stranden i vest. Det overraskende sceneri tager pusten fra mange af de turister, der intetanende kommer til øen. Faktisk er det også en meget speciel oplevelse, selv om man på forhånd ved, at kirken er blevet omdannet til et moderne wellnesscenter.

Grundlaget er salt
Siden middelalderen er der blevet udvundet salt på Læsø. Det foregik ved såkaldt inddampning af det meget saltholdige grundvand, og øen blev storproducent af det hvide guld. På grund af konkurrence fra Middelhavslandende gik produktionen i stå omkring år 1700. I dag er der genetableret et saltsyderi, som anvender de oprindelige metoder, men som også er en erhvervs succes. Der produceres omkring 100 tons sydesalt om året, og det sælges til en kilopris på 155 kr., hvilket gør det til et skoleeksempel på moderne oplevelsesøkonomi.

Saltet er også grundlaget for hele ideen omkring Læsø Kur. Det har igennem mange år været kendt at behandling med salt kan lindre visse typer hudlidelser som f.eks psoriasis. Folk er valfartet til Israel og Island, men nu tilbyder Læsø de samme muligheder. Her er man nu blevet en af de førende udbydere af salt- og thalassoterapi i Skandinavien. Det er restsaltlagen fra syderiet, der anvendes, og behandlingen er ikke kun forbeholdt patienter, men også almindelige wellness klienter kan nyde de salte bade, algeindpakning, massage o.s.v.

Det er Læsø Fonden og Realdania, der står bag projektet, som også har modtaget EU-midler. En totalentreprisekonkurrence blev i marts 2007 vundet af A/S Trigon, der havde Friis & Moltke A/S og COWI som rådgivere. I alt 5 forslag var oprindeligt indleveret, men de fire andre blev udelukket fra bedømmelse p.g.a. af en voldsom overskridelse af den økonomiske ramme på 29,5 mio. kr. Til alt held var det arkitektoniske niveau i Friis & Moltkes forslag af en sådan karat, at det også fremstod som det mest visionære projekt. Arkitekterne valgte som de eneste at nedrive kirkeskibet og bygge nyt i et formsprog fra vor egen tid.

Refleksion og velvære
I november 2003 blev Vesterø Havnekirke taget ud af kirkens drift. Kirken var kun 50 år gammel, og da den endelig stod færdig var behovet egentlig forsvundet, fordi bilen var kommet til øen, og de eksisterende kirker opfyldte behovet. Der har aldrig været tilknyttet en kirkegård til bygningen og til sidst blev den kun brugt til konfirmationer.

Arkitekterne fra Friis & Moltke A/S beskriver kurcenteret på denne måde: ’Projektet henter inspiration i den barske naturs gerninger på Læsø og egnene omkring, samt de mere ydmyge omgivelser den står i. Intentionen i projektet har været at skabe et hus, der opleves dybt funderet i stedet, og som udnytter kirkens mest betydningsfulde element, tårnet, som et historisk punkt. Projektet ændrer ikke Vesterøs ansigt ud mod havet, men vækker i stedet nysgerrigheden, ved tårnets bearbejdning som pejlepunkt og ved at omslutte det af forandring. Med tiden vil sand og vegetation bevæge sig op af taget og forankre bygningen i landskabet.’

Blid stemning
’Som kontrast til det åbne lyse og vilde landskab, har vi arbejdet med en mere blid stemning i bygningens indre. Træets naturlige stoflighed og imødekommende udstråling giver sammen med vandets refleksion en mild og levende stemning. Midterrummet med fællesbassinet er understreget med en højere rumhøjde end i wellness og helseafdelingen, hvor den lavere højde fremhæver en mere intim og privat karakter. Bygningens orientering og oplevelsesflow understreges af vinduer langs hele den hævede midterdel, hvor sidelyset kan strømme ind og endelig kulminere i det store glasparti mod sydvest.’

Lofterne er beklædt med lister, der sidder med relativ stor afstand. Bag listeloftet anes en mørk baggrund af sortmalede Troldtektplader. Arkitekt MAA Kenneth Thuesen Arboe – Friis & Moltke – siger om brugen af træbeton: ’Der er mange, der ikke anvender Troldtekt på grund af dets udseende. Vi har valgt det både fordi det er et materiale med gode akustiske egenskaber og fordi den sorte Troldtekt er smuk i dens ’vævning’ - ... rå og nuanceret bag det forfinede listeloft. De to materialer træ og træbeton står ganske enkelt godt til hinanden. De komplimenterer hinanden og så er det nemt at arbejde med samt prisbilligt.’

Nordisk stemning
Daglig leder af kurcenteret er Marian Jacobsen, som har stor erfaring på feltet. Hun kommer direkte fra et lignende job som souschef på De Romerske Bade i feriecenteret Skallerup Klit. Marian Jacobsen siger: ’Det der først og fremmest adskiller Læsø Kur fra De Romerske Bade er den nordiske stemning i rummene. ’Romulus’ er karakteriseret ved klassiske indadvendte rum med søjler, buer og dæmpet belysning. Her på Læsø er det meget anderledes. Rummene flyder sammen, og lyset er sammen med materialerne med til at understrege letheden i interiøret og den fine kontakt mellem ude og inde.’

’Det nyder jeg meget i det daglige, og det er helt klart noget som vores besøgende sætter stor pris på. De fleste bliver meget imponerede første gang de træder ind i receptionen, der ligger i tårnets nederste niveau. De lægger uvilkårligt nakken tilbage og kigger op i den flotte tømmerkonstruktion og kirketårnets nye glastag. Fra receptionen er der også et langt kig gennem selve bassinrummet og ud til den vestvendte terrasse ud mod klitterne.’

’Vi arbejder både med ren wellness og med decideret behandling af hudlidelser som psoriasis. Vi kan ikke helbrede psoriasis, men vi kan lindre generne og kløen. Skønsmæssigt vil 30 – 35.000 psoriasis patienter kunne have gavn af et behandlingsophold, og her i september starter vi op med første hold på 15 personer. Allerede nu er ventelisten lang. Her i indkøringsfasen arbejder vi bl.a. med at finjustere temperaturen i saltbadene. De planlagte 37 grader celsius er lige en anelse for varmt til, at det føles behageligt.’

’Vi har i starten holdt ’åbent hus’ arrangementer hver mandag, og det har været en stor succes. Jeg kommer selv fra Sindal på fastlandet og har selvfølgelig kunnet mærke en naturlig skepsis i lokalbefolkningen over for projektet. Åbent hus arrangementerne har dog trukket fulde huse, og der har været 500 besøgende hver gang. Jeg har kunnet mærke, at den naturlige skepsis er blevet vendt til lettelse. Læsø boerne har taget kurcenteret til sig, og det er også blevet deres sted’, slutter Marian Jacobsen.

Saltfoged og direktør
Saltfoged og direktør for Læsø Fonden - Torsten B. Jakobsen - er en af projektets ildsjæle. Han er er egentlig uddannet Cand. mag. i kinesisk og moderne Østasien-studier, men bruger nu sine evner på at være med til at sætte Læsø på landkortet.

Torsten B. Jakobsen fortæller: ’Læsø Salt A/S blev iværksat for 17 år siden af Poul Christensen. For 3 år siden overtog jeg ledelsen, da han ønskede at trappe ned og da lå projektet med kurcenteret allerede i støbeskeen. Øvelsen bestod derfor primært i at fundraise og få finansieringen 100 % på plads. Realdania var med det samme med på ideen om at ombygge kirken. Der vil fremover komme lignende projekter, og de ønskede at være en del af det første. De endte med at give 20 mio. kr, og hvor vi var optaget af funktionen, var Realdania mere optaget af den arkitektoniske kvalitet.’

’Vi fik del i EU-midler - i alt 10. mio. kr – men det var under forudsætning at projektet stod færdigt i april 2008. Der skulle først laves lokalplan og dér mistede vi allerede otte uger. Projektet var derfor under et vist tidspres fra begyndelsen og det krævede fleksibilitet og koordinering ud over det sædvanlige. Jeg har aldrig været med til at bygge så stort et hus før og Realdania betalte for at Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma blev koblet på som bygherrerådgiver. Entreprenøren A/S Trigon har også været fremragende til at få hele processen til at fungere.’

’Friis & Moltke ramte rigtigt med deres idé, og projektet har fået en fantastisk modtagelse, selv om der i begyndelsen var stor skepsis. Det er blevet nordisk i sit udtryk, - man kan vel nærmest sige ’Læsøsk’, siger Torsten B. Jakobsen.

Beton fra fastlandet
At bygge på en ø er altid lidt mere besværligt og dyrere end på fastlandet. Man taler endda om den særlige ’ø-moms’, som en betegnelse for de ekstra omkostninger. Direktør for A/S Trigon – Karl Erik Slynge - fortæller: ’Det har været en spændende opgave, men også en udfordring. F.eks forstillede vi os i begyndelsen, at vi kunne blande al beton på øen, men det var ikke muligt at opnå en tilstrækkelig god kvalitet og derfor måtte det sejles hertil. Det var ca. 600 m3 beton, som blev leveret af betonkanoner, der skulle bruge 3 - 4 timer alene på transport. Derudover byggede vi i en travl periode med lange leveringstider på materialer. Udover en omfattende teknik rummer bygningen også mange finurlige detaljer og skæve vinkler, som det har krævet stor præcision at få på plads. Der er glaspartier, der knækker op til syv gange på sydfacaden.’

’Det gamle kirketårn var i ringere stand end først antaget. Vi har delvist bevaret den gamle tømmerkonstruktion, og man vil kunne se hvordan nyt og gammelt er flettet sammen. Tårnets kampestensfundament er også en synlig del af konstruktionen i dag. Belægningen på taget er runde søsten, som er hentet i Nordsøen og håndoplagt.’

Dele af denne artikel har tidligere været bragt i BYGGERI.

Fakta

Projekt:
Læsø Kur & Bad
Arkitekt:
Friis & Moltke A/S
Bygherre:
Læsø Kommune
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt Plus
Farve:
Sortmalet 207
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
11 mm fas, K11
Montering:
Med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Thomas Mølvig, arkitekt
Fotos:
Thomas Mølvig, arkitekt