Den Kreative Skole i Silkeborg

Silkeborg er en ung by, der bl.a. er kendt som hjemsted for Asger Jorn og hans kunst. Han var om nogen med til at sætte fokus på kulturens betydning, og han ville have glædet sig over den udvikling, som byen er inde i på dette område. For fem år siden blev Papirfabrikken omdannet til kulturdynamo, blandet med boliger og let erhverv. Nu etableres endnu et kulturelt kraftcenter ved Bindslevs Plads, der ligger centralt i byen og tæt på banegården.
De nye tiltag omhandler bl.a. opførelse af et kulturtorv med medborgerhus, biblioteksudvidelse, boliger og parkeringskælder. En af hjørnestenene i projektet – ’Den Kreative Skole’ – er allerede opført og taget i brug. Skolen er et åbent tilbud til alle borgere i Silkeborg Kommune, og de 1800 m2 er dedikeret til kreativ udfoldelse i bred forstand. Musik, dans, teater, billedkunst og IT har fået optimale vilkår i en velfungerende bygning, der kombinerer enkel elegance med et blomstrende miljø.

Byrum med potentiale
Silkeborg Kommune iværksatte i 2006 en idékonkurrence om Bindslevs Plads, med henblik på at vitalisere denne del af byen og koble den på gågadesystemet. Potentialet i det lidt diffuse byrum ville, med den rette planlægning, kunne optimeres og skabe dynamik. ’Den Kreative Skole’ ville få en central beliggenhed og blive et stærkt kort i byens fremtidige kulturstrategi. Skolen var på daværende tidspunkt spredt ud over flere lokaliteter og i utidssvarende fysiske rammer. Beslutningen om at bygge nyt var derfor en kærkommen gave, der ville kunne realiseres til skolens 20 års jubilæum i 2008.

Konkurrencen om helhedsplanen for Bindslevs Plads blev vundet af Aarstiderne Arkitekter A/S, og det er også denne tegnestue, der har udformet projektforslaget til Den Kreative Skole. En enkel bygning af ydre, men med et stort antal rum til forskellige aktiviteter. Arkitekthuset A/S har varetaget selve projekteringen af skolen, og MT Højgaard, som vandt udbuddet, har opført huset i totalentreprise.

Udgangspunkt i kontekst
Arkitekt MAA Anders Kærsgaard – medindehaver af Aarstiderne Arkitekter – siger:
’Vi vandt konkurrencen om selve Bindslevs Plads, og samtidig fik vi tildelt Den Kreative Skole som skitseprojekt. Det førte vi helt frem til projektforslagsniveau, men desværre fik vi ikke mulighed for at fuldende processen p.g.a. EU´s udbudsregler. Det er årsagen til, at Arkitekthuset A/S har været den udførende part i sagen. Vi ville selvfølgelig gerne have fuldt det helt til dørs, da vi havde haft dialogen med bygherren og brugerne. I stedet har vi så fungeret som bygherrerådgiver, og resultatet er i det store hele blevet, som det oprindeligt var tænkt.’

’Vi har i meget høj grad taget udgangspunkt i konteksten. Området er præget af traditionelle bygninger i røde tegl og saddeltage. Der er en varieret bebyggelse, og fine gamle bygninger som f.eks det gamle Elværk. Stedet har mange markante gavle og biblioteket tolker også dette motiv i sin typiske 70-er arkitektur. Vi ønskede at bygge videre på dette tema og satte os for at lave en skole anno 2008, som trak linier tilbage til stedet, med hensyn til form og skala. Til gengæld har vi tilladt os at variere facadematerialerne, der giver huset den skulpturelle pondus, som gør det til sit eget vartegn.’

De tre længer
Selve bygningen er udformet som tre parallelle længer med saddeltage. Længerne har fået en top af anodiseret aluminium fra Novelis, som svagt spejler himmel og skyer. Om aftenen skifter bygningen fra grå til blå nuancer og står som en afdæmpet lysende skulptur i byrummet. Den nederste etage er udsmykket med et farveforløb af kunstneren Carsten Frank, der har fået hjælp af elever og lærere til selve udførelsen. Det 100 meter lange maleri er opdelt af døre og vinduespartier og sidder beskyttet bag transparente kanalplader i polycarbonat. Selve kunstværket er malet på Duripanel cementspånplader fra Troldtekt. Om aftenen belyses de farvede felter af LED, der tændes diskret ved mørkets frembrud.

Hovedindgangen vender ud mod gadestrøget, kaldet ’Strengen’, der i fremtiden vil kunne fungere som bindeled for aktiviteterne på Bindslevs Plads. Interiøret er bygget op omkring et højloftet atrium, der giver adgang til samtlige rum i huset. En bred trætrappe fungerer som tilskuerpladser og ophold i rummet, der får masser af daglys fra et langsgående rytterlys. Et stort maleri af Carsten Frank har også dannet grundlag for farvesætning af de mange døre.

Ladebygninger
Udover atriet er det især tre større rum, der præger disponeringen af de tre længer, - nemlig Dansesalen, Multisalen og Orkestersalen. Alle tre lokaler er skræddersyet til deres specielle formål. Multisalen er f.eks indrettet efter black box princippet, som gør det muligt at skabe præcis den stemning og lyssætning som forestillingen kræver. De tre sale har alle loft til kip og virker behagelige i proportioner. Derudover findes der i gadeplan en række mindre rum til rytmik, sammenspil og instrumentalspil. Ud mod gaden ligger også et billedkunstlokale med meget fin kontakt til gadens liv og omvendt.

Huset er grundlæggende en stålkonstruktion og ifølge Anders Kærsgaard er det byggeteknisk inspireret af landbrugets ladebygninger. ’Når landmændene bygger på den måde, må det jo være billigt,’ som han udtrykker det. Vi vidste jo på forhånd, at det ville være en udfordring at holde budgettet p.g.a. de høje krav til akustisk dæmpning. Derfor måtte vi tænke i alternative løsninger, hvor det var muligt.’

Pionerånd
Den daglige leder på Den Kreative Skole er Ulla Gjesing, og hun har også været en af drivkræfterne bag projektet. Ulla Gjesing er stolt af sin nye skole og viser rundt med smittende begejstring:
’Det er først og fremmest fællesskabet der styrer bygningen, og det markerer sig tydeligt i atriet, der samler alle funktionerne omkring det geniale trappeanlæg. Huset har været en succes fra første dag. Der kommer 1500 mennesker gennem huset om ugen, og vi regner med at komme op på det dobbelte. Der er på nuværende tidspunkt 400 på venteliste til forkellige former for undervisning.’

’Vi har fået præcis det hus, vi gerne ville have, og det skyldes at lærergruppen har deltaget aktivt i planlægningen sammen med arkitekterne. Borgmesteren havde besluttet, at der kunne bygges 1800 m2 og dem har vi så forsøgt at få disponeret optimalt. Der er en mangfoldighed af rum, som giver huset stor fleksibilitet og anvendelighed. Akustikken er skræddersyet til de forskellige aktiviteter og huset er opdelt i tre separate alarmzoner, så det også kan bruges på skæve tidspunkter af folk, der f.eks. gerne vil øve musik. Der er Troldtekt i størstedelen af rummene og foruden at give en god akustik generelt, er det også et materiale, der tager hensyn til musikernes hørelse i de mindre øverum.’

’Dansesalen er lys og egner sig fint til mindre forestillinger. Den sorte Multisal er eventyrlig med et væld af muligheder for performance, og Orkestersalen lever helt op til de akustiske krav. En vigtig detalje er den store elevator, der er i ’sygehusstørrelse’. Den er virkelig en hjælp i hverdagen, når store instrumenter og lignende skal tranporteres rundt i huset.’

Skolens stærke IT-vision er formuleret af Flemming Giese - afdelingsleder og IT koordinator, som siger: ’Musikvideoen er godt eksempel på et sted hvor alle kunstarter mødes. Vi kan optage alt hvad der spilles og viderebearbejde det i 6 nyindkøbte iMac computere. Integrationen mellem kunstarterne er bedst på Mac platformen. Vi kan tilbyde de bedste programmer til vores elever og kompetente undervisere. Trenden er klar og f.eks. har også Kunstakademiet IT inde som en meget væsentlig dimension i deres nye uddannelse.’

Rum i rummet
Den Kreative Skole er fuld af aktivitet i mange af døgnets timer og man kan udefra betragte musikerne der øver, dansehold som træner og kor der synger. Når man træder ind i foyeren og det indre atrium, er der til gengæld påfaldende tyst, og det skyldes en ekstrem effektiv lydisolering af de enkelte rum. Både brugere og arkitekter er enige om at akustikken er meget vellykket og Jens Bak - indehaver af AB Studiedesign - giver her en del af forklaringen:

’Det største problem når der spilles rytmisk/elektrisk musik er at lydisolere, dels mellem rummene -lodret og vandret - samt i forhold til naboerne. ’Rum i rummet’ er her stort set det eneste anvendelige princip – altså hvor de overflader du ser inde i rummet ikke har stive samlinger med husets øvrige konstruktioner. Imellem rum for samspil er ’rum i rummet’ - typisk gipsforsatsvægge - kombineret med tunge vægge/dæk imellem de lette vægge.’

Træbeton og trægulve
’Når så de lydisoleringsmæssige problemer er løst, står man tilbage med gipsoverflader på loft og vægge og et trægulv på strøer. Strøgulvet betyder, at gulvet fungerer som en membran, dvs. gulvet er med til at dæmpe i det lave frekvensområde. Rytmisk musik er netop kendetegnet ved, at der ’sker meget’ i det lave frekvensområde -under 100 Hz -, og det er det frekvensområde det er sværest, dels at lydisolere og dels at dæmpe rent rumakustisk. Derfor er det vigtigt med trægulve på strøer.’

’Parallelle hårde vægge giver flutter-ekko, så nogle af væggene er vinklede i forhold til hinanden. Tilbage er så at dæmpe væggene, så vi ender op med en klang der er kort og præcis, og gerne en nogenlunde ens efterklangstid i hele frekvensområdet. Det er det ’arbejde’ vægabsorbenterne og gardinerne gerne skulle yde, sammen med det nedstroppede loft. I denne her sammenhæng er der valgt Troldtekt. Oven over det nedsænkede Troldtektloft er der lagt 50 mm mineraluld, hvilket forøger pladens absorption betragteligt. Vi satser på en efterklangstid på mellem 0.4 og .6 sek.,’ siger Jens Bak, som har leveret et velfungerende lydmiljø i et hus, der spiller på hele klaviaturet.’

Fakta

Projekt:
Den Kreative Skole i Silkeborg
Arkitekt:
Aarstiderne Arkitekter A/S (projektforslag), Arkitekthuset A/S (projektering)
Bygherre:
Silkeborg Kommune
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvidmalet 101 & sortmalet 207
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
Ret kant, K0, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Thomas Mølvig, arkitekt
Fotos:
Thomas Mølvig, arkitekt