Oakmeadow Skole

Oak Meadow-skolen er en af Storbritanniens første Passivhus-certificerede grundskoler. Skolen er designet af arkitektfirmaet Architype og har en let, superisoleret træramme med en lufttæthed, som overholder Passivhaus-standarden, og en bærende, afstivet mur beklædt med et ekstra lag isolering vha. Larson-fag. Løsningen omfatter fuld mekanisk ventilation med varmegenvinding til vinterbrug og naturlig passiv ventilation til sommerbrug og natkøling.

Arkitekterne leverede projektet rettidigt og til den aftalte pris og opfyldte dermed Wolverhamptons byråds ufravigelige krav om, at Passivhus-skolen ikke måtte koste mere end en standardskole. De første indikationer vidner om enestående ydeevne og brugerkomfort. Arkitekterne er derfor i fuld gang med andre skoleprojekter i lokalområdet.

Anvendelsen af Troldtekt akustikplader i både klasseværelser og gymnastiksal har bidraget væsentligt til brugernes komfort. Pladerne reducerer ikke blot efterklangstiden, men giver bedre lydabsorption, f.eks. i undervisningsområderne, hvor der er behov for fred og ro og rare omgivelser, og i legeområderne, som traditionelt er meget støjende pga. de hårde overflader.

Architypes direktør, Jonathan Hines, har følgende kommentar: "Oak Meadow er den ene af to skoler, som vi har designet ud fra Passivhus-standardens principper. Begge skoler har et meget lavt energiforbrug og stor komfort for elever og lærere. Vi er overbevist om, at design efter energimål er den mest logiske og effektive vej til at reducere CO2-udledninger. Troldtekt akustiklofter har hjulpet os med at nå vores målsætninger for design og ydeevne, hvilket i dette tilfælde vil sige bedre akustik med et naturligt og smukt produkt."

"Den friske og behagelige luft betyder, at børnene er friskere og mere opmærksomme om eftermiddagen. Dagslyset er fantastisk, og den rummelige indretning gør en stor forskel. Det har løftet stemningen, og der var flere begejstrede udbrud allerede den første dag både blandt elever og lærere", siger skoleleder Sara Morris fra Oak Meadow-skolen.

Fakta

Projekt:
Oakmeadow Primary School, UK
Arkitekt:
Architype
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Lys natur
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Pressential LLP
Fotos:
Architype og Greg Townsend