Søndermarkskolen

På Frederiksberg har Søndermarkskolen fået en bemærkelsesværdig tilbygning, der ligger som et selvstændigt afsnit i skolegården og har givet stedet nyt liv.

Nybygningen er på næsten 1700 m2, og den lever i høj grad op til skolens målsætning, hvor det bl.a. står skrevet: ’Søndermarkskolens fysiske rammer skal være æstetiske og funktionelle og herigennem medvirke til elevernes og medarbejdernes trivsel.’

Symmetrisk hovedbygning
Den gamle hovedbygning på Søndermarkskolen er opført i årene 1933 - 34, og den er et fint eksempel på skolebyggeri fra en tid med helt andre idealer end i dag. Anlægget er i mørke røde tegl og symmetrisk opbygget omkring en flot aula, der er naturligt samlingspunkt for elever og personale. Hovedindgangen er markeret med et tårn i 5 etager, der rummer en cirkulær vindelrampe, som er hovedfærdselsåren på skolen. Bygningen er oprindeligt tegnet af arkitekt G.B. Hagen i samarbejde med Alfred Brandt og C. Schiøtz, og der er mange detaljer at fordybe sig i.

Ny bygning til indskoling
Tiderne skifter som bekendt og dermed også kravene til undervisningslokaler og faciliteter generelt. Efter mange år med trange lokaleforhold besluttede man i 2001 at bygge et nyt indskolingsafsnit syd for den eksisterende hovedbygning. Det blev Frederiksberg Kommunes egne arkitekter og ingeniører, som løste opgaven, med Kulturdirektoratet som bygherre. Valget af totalentreprenør faldt på Pihl & Søn med hovedkvarter i Kgs. Lyngby. I efteråret 2003 gik byggeriet i gang, og efter blot 10 måneder kunne man tage det nye afsnit i brug ved skoleårets begyndelse i august 2004.

Alternativ placering
Arkitekt Susanne Schou fortæller: ’Da vi startede processen med at skulle bygge til det lidt formelle anlæg, så var den første tanke en symmetrisk – og dermed mere statisk løsning. Det gik vi dog snart væk fra, da grundige analyser af stedet viste, at en alternativ placering ville give langt bedre udearealer og en bedre rumdisponering i forhold til sol og udkig. Udearealerne betyder utroligt meget for stedet, og den optimale løsning ville derfor være en bygning lagt som en forskudt længe, parrallelt med den eksisterende pavillon og med retning nord/syd. Ved at vælge den placering har vi opnået at skabe nogen udearealer, der fremtræder som overskuelige enheder med stor variation. I tilgift får man også nogle meget attraktive lokaler, der får lys fra øst og vest.’

Den aflange bygning er i to etager og står i blank mur med rosa tegl i to nuancer. Huset afsluttes elegant med et 15o aluminiumstag med stående false. Der er store gennemgående lodrette vinduespartier i alu/træ, som giver bygningen et venligt og imødekommende udtryk.

Man kan udefra følge med i livet indendørs, og pædagogerne har godt overblik over legepladserne. Ankomsten sker via et enkelt og smukt detaljeret trapperum med glasfacader, der opdeler bygningen på tværs. Det giver en nem fordeling til klasseværelser og fælles opholdsarealer. Nybygningen rummer 3 ens afdelinger med 4 basisrum, fællesrum, toiletter og garderober samt en mindre afdeling med basisrum, toilet og garderobe. Da stueetagen derved ikke fylder så meget arealmæssigt som 1. sal, så opstår der et udendørs åbent overdækket areal, der bruges til motorisk legeplads.

Pædagogisk udgangspunkt
Susanne Schou fortæller videre: ’Indskolingsbygningens rumforløb er i meget høj grad skabt til at understøtte den pædagogik, der sætter helhed for børnene i centrum. Bygningens udformning understøtter derfor et tæt lærer/pædagog samarbejde. Børnene skal opleve, at den samlede gruppe voksne (lærere og pædagoger) planlægger og gennemfører fælles aktiviteter, og at aktiviteterne udspringer af et fælles mål og værdier. Lokalerne er derfor indrettet, så de kan bruges til både undervisning og fritidspædagogik, - dog sådan at lokalets primære funktion giver lokalets indretning det tydeligste præg. Den sporvise opdeling i afdelinger er med til at sikre mindre - og overskuelig enheder for børn og voksne. Samtidig er der rig mulighed for fleksible - og aldersintegrerede forløb.’

Gennemlyste rum
’Det har været meget vigtigt for os med lys, åbenhed, og det at man havde et godt udsyn indefra og ud. Ved at etablere glasvægge mellem rummene får man gennemlyste rum, som er utroligt behagelige at opholde sig i. Ideen er, at man skal kunne se ind gennem huset, der skal være diagonale kig, og de store vinduer skal give tæt kontakt til udearealer. Det har vi alt sammen opnået og pædagogerne føler, at de har overblik.’

’Akustik og indeklima har vi naturligvis også haft rigtig mange drøftelser om i det 14 mand store byggeudvalg. Den meget lave efterklangstid er opnået med udstrakt brug af Troldtekt akustikplader i alle rum. Jeg synes bestemt at gipspladelofter er flottere, men det er ikke altid muligt at opnå samme gode akustiske resultater som med Troldtekt. Derfor var det også fra begyndelsen med i projekteringen, og vi har opnået et fint resultat her på Søndermarkskolen’, siger Susanne Schou.

’Det har så også kunnet kombineres med lavimpuls ventilation, hvor luften langsomt daler ned gennem lofternes aktive plader. Der er ingen træk og klimaet føles behageligt. Vi lavede endda røgforsøg, som viste at der ikke ville blive gener fra ventilationen. Ovenover køkkennichen i fællesrummet trækker vi så luften ud igen. Min erfaring siger mig i øvrigt efterhånden, at en lofthøjde på 305 cm er en ideel højde i denne type byggerier.’

Inspirerende interiør
Lene Frederiksen er afdelingsleder på Søndermarkskolen og hun fortæller: ’Jeg ved at mange i begyndelsen var lidt beklemte ved at skulle flytte ind i denne nye bygning. De fleste børn og voksne kommer fra mindre steder, og for dem var det virkelig et spring. Det er dog gået over al forventning og alle er glade for de nye omgivelser. Rummene er inspirerende og der kommer masser af dagslys ind. Det er også genialt med lyden, for vi kan jo ikke høre noget igennem dørene, når de bliver lukket. Lyden er fantastisk, og det har stor betydning, når vi har så åbne forhold som her, hvor børnene i princippet kan lege over det hele.’

Udearealer
Med sine mange små forskydninger danner den nye bygning et nuanceret rum omkring sig. Den spiller også tæt sammen med den renoverede værkstedsbygning, der rummer maleværksted, natur/teknik og personalerum for SFO. Der er både store åbne arealer og mindre hjørner, hvor man kan opholde sig, lege eller spille bold. Terrænspringet på grundens sydlige del optages af støttemure, der er udført som såkaldte gabioner. Det er er mure bygget af stålbure med sten i forskellige størrelser og former. Stenene er fyldt i med håndkraft - ca. 4 kubikmeter om dagen svarende til 15 tons. Murene indrammer bygningen og danner en markant grænse mellem de befæstede arealer og græsplænerne.

Fakta

Projekt:
Søndermarkskolen
Arkitekt:
FK-Ejendom, Frederiksberg Kommune
Bygherre:
Kulturdirektoratet, Frederiksberg Kommune
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvidmalet 101
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Thomas Mølvig, arkitekt MAA
Fotos:
Thomas Mølvig, arkitekt MAA