Tonstad Skole & Badeanlæg

Skolen fremstår meget moderne i udtryk og materialer, men er en succesfyldt gennemgribende om- og tilbygning af skolen fra 1965.

Den nyåbnede skole byder på et hav af arkitektoniske oplevelser, både ude fra og indefra. Særlig æstetisk er dog mange af de indvendige detaljer, hvor træ spiller en særlig rolle. Udfordringerne med at om- og tilbygge og samtidig skabe en smuk helhed har tilsyneladende genereret en serie af flotte løsninger. 60 % af opgaven har været ombygning, mens 40 % har været tilbygning, herunder et nyt idrætsbassin. Arkitekt Knut Brandsberg-Dahl fra det norske  arkitektfirma Filter arkitekter as fortæller, at den ældre skole i høj grad har haft stor betydning for det nye koncept. Administration og lærerarbejdspladser er placeret i den ombyggede fløj, mens baserum for undervisningen er placeret omkring en central kerne af grupperum og specialrum (faglokaler ?) i den nye bygning.

Nordisk ånd med træ

Udvendigt fremstår skolen og badet relativt stilfærdigt med mørke facadeplader og en tilbagetrukket vinduesfacade med egepanel. Enkelte farver i overgangene lyser op og tydeliggør at det er et sted for børn. Indenfor opleves skolen som meget rummelig, lys og venlig. Mange flader er klædt med birkefinér overfor hvidmalet træværk, hvilket både er flot udført og smukt. Udtrykket er på en gang klassisk nordisk og moderne, som hænger fint sammen med skolens genfødsel i nye klæder. Dele af betonkonstruktionen fra det eksisterende byggeri er bevaret, men er renset ind til den rene betonkonstruktion og er efterfølgende efterisoleret. Badeanlægget er rehabiliteret og et mere idrætsorienteret bassin er bygget til.

Lyset er fint integreret

En fin måde at samle nye og gamle rum på skolen er ved at lade materialer være gennemgående og danne en rød tråd. Det er gjort på flere måder her på Tonstad skole, og det fungerer utrolig godt. Troldtekt akustik loftsplader er brugt i badeanlægget, idrætsbassinet, velværebassinet, garderobe, foyer og skolens gymnastiksal. Brugen af Troldtekt lofter betyder, at lyden absorberes i stedet for at reflekteres og akustikken derved forbedres væsentligt. Det er særlig vigtigt i rum med hårde overflader i øvrigt, som fx i en svømmehal. I den ombyggede del af Tonstad badet fungerer Troldtekt loftet arkitektonisk som en enkel og rolig flade, der passer godt ind i rummet. Der er lys monteret i overgangen mellem loft og vægge, hvilket fremhæver loftet som en selvstændig flade i rummet. Nogle spredte loftsplader er taget ud og erstattet med en glasplade, hvor en bagvedliggende lyskilde sikrer et behageligt og diffust lys. Arkitekten fortæller, at detaljen er er udviklet i samarbejde med entreprenøren. Han beskriver i øvrigt det man ikke kan se, at der i den bagvedliggende niche er anvendt hvide plader, for at give en god refleksion af lyset. I det nye idrætsbassin med svømmebaner og udspringstårn er rummet anderledes indrettet efter den ekstra rumhøjde til udspring. Her er lofterne brudt op, så man langs bassinet har sænkede lofter og højtsiddende vinduer øverst i dybe nicher i betonvæggen.

Akustiske, smukke løsninger

Akustikken er i projektet ikke et "problem" der er løst efterfølgende, men er tænkt ind i processen. Arkitekt Knut Brandsberg-Dahl fortæller, " Troldtekt blev valgt fordi vi ønskede en robust og holdbar loftsplade, som tåler fugt og så holder vi af udtrykket, som pladerne har".  Samtidig passer det bæredygtige materiale ind i tegnestuens profil med fokus på bæredygtige og miljøvenlige løsninger.I både idrætsbassinet og det eksisterende badeanlæg er vægfladerne også fint detaljerede med henblik på en god akustik. Væggene er klædt med trælister monteret på akustisk dug og 50 mm rockwool. Den nedre del er af listerne har en tættere inddeling for at undgå besøgende stikker fingrene mellem listerne og ødelægger den bagvedliggende akustiske dug. Listerne er opsat i en meget fin bølgebevægelse, som går igen i skoledelen af projektet.

Fakta

Projekt:
Tonstad Skole, Norge
Arkitekt:
Filter Arkitekter A/S
Bygherre:
Sirdal Kommune
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik Plus
Farve:
Hvidmalet 101
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kanter:
K5 & K0-FS monteret med synlige KN-beslag
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Tommy Kosior, Troldtekt A/S