Fremtidens idrætshal

Der er flere idrætshaller i Danmark pr. indbygger end i noget andet land i Europa. Men flertallet af dem er forældede og afspejler ikke befolkningens idrætsmønstre. Fremtidens idrætshaller skal være fleksible og appellere til alle dele af befolkningen, mener en ekspert på området.

En række omklædningsrum, et cafeteria, et møderum eller to og en standardhal på 20 gange 40 meter med fem forskellige opstregninger til diverse boldspil.

Sådan ser virkeligheden ud for mange danske idrætsanlæg i 2008. I alt 1.500 styk ligger spredt over landet, og hovedparten af dem – næsten ¾ – er fra før 1983. Dengang kunne enkle og – efter datidens forhold – funktionelle idrætshaller opføres for få midler. Og der blev bygget så mange, at der i dag er flere idrætshaller pr. indbygger i Danmark end i noget andet land i Europa.

Forældede idrætshaller
Størstedelen af idrætshallerne er dog håbløst forældede i forhold til nutidens idrætsbehov. Det mener Mette Mogensen, der er markedsansvarlig for Idræts- og Kulturbyggeri i COWI, arkitekt samt tidligere udviklingskonsulent i Lokale- og Anlægsfonden og i mange år har beskæftiget sig med idrætshallers rolle i samfundet.

– Den traditionelle idrætshal var en succeshistorie i 1960’erne, hvor alle lokalsamfund med respekt for sig selv skulle have et forankringspunkt. Den position har idrætshallerne stadig, men kravene til, hvad idrætshallen skal kunne tilbyde, har ændret sig, siger Mette Mogensen.

Nye sportsgrene – nye brugere
Mette Mogensen fortæller, at idrætsbilledet har undergået en voldsom forandring de sidste 40 år. Først og fremmest er brugerskaren, der dyrker motion, blevet mere mangfoldig. Mens det i 1960’erne hovedsagligt var unge mænd, der dyrkede idræt, er kvinder og ældre i dag mindst lige så aktive. Samtidig er udbuddet af idrætsgrene eksploderet. Hvor fodbold, håndbold og badminton var de foretrukne idrætsgrene for 40 år siden, er idrætsmønstret i dag spredt ud på flere aktiviteter, og nye er kommet til, bl.a. aerobic, yoga og rulleskøjteløb. Dertil kommer en øget individualisering frem for organisering på idrætsområdet. I dag dyrker mange kun idræt på deres egne præmisser. Idrætsformer som løb og vægttræning udøves når folk har tid - og ofte uden for idrætsforeningerne.

Fleksibilitet og sammenhæng
Når idrætshallerne skal ombygges, ligger udfordringen i at tænke mere fleksibelt og sammenhængende. For eksempel ved at koble inde- og udendørsarealer sammen og have fleksible rum, der kan benyttes til flere forskellige idrætsgrene. Omvendt er rummenes størrelse af mindre vigtighed: – Håndboldhallen vil altid være større end yogarummet. Rummets placering i anlægget og muligheden for at skabe selvstændig rumlig identitet kan være langt vigtigere for, om man føler sig hjemme, pointerer Mette Mogensen.

Idrætshallen skal være for alle
En anden udfordring bliver at appellere til så mange forskellige brugere som muligt. Alle – fra træningsnarkomanen til pensionisten – skal kunne få glæde af den lokale hal.
– Det er ikke alle, der har ambitioner om at komme på landsholdet. Nogle vil bare gerne have et udgangspunkt at bevæge sig på, og det skal de have mulighed for, siger Mette Mogensen.

Mette Mogensen om lyd og akustik i idrætshaller:
”De ældre haller er primært bygget til boldspil, mens fremtidens idrætshaller skal være mere fleksibelt udformet. Det stiller store krav til akustikken, der både skal regulere lyden i de store rum med larm fra boldspil, musik og publikum, men også sikre en god lyd og taleforståelighed ved for eksempel aerobic og dans”.”De ældre haller er primært bygget til boldspil, mens fremtidens idrætshaller skal være mere fleksibelt udformet. Det stiller store krav til akustikken, der både skal regulere lyden i de store rum med larm fra boldspil, musik og publikum, men også sikre en god lyd og taleforståelighed ved for eksempel aerobic og dans”.