Det lille univers

Det Lille Univers er navnet på en ganske stor institution beliggende langs metrolinjen ikke langt fra Danmarks Radio på Amager. Længebygningens moderne formsprog giver samtidig mulighed for en god legeplads.

170 børn er fordelt på 2 etager med børnehaver nederst og vuggestuer øverst, mens 3. sal er indrettet til vuggestuelegeplads, tumlerum og personalerum.

Stuerne til børnehave og vuggestue ligger primært mod syd, hvor der er udgang til en dejlig legeplads. I en overdækket mellemzone kan børnene spise frokost i godt vejr eller trække ind i vådt vejr. Facaderne i cedertræ giver huset en flot og imødekommende helhed samtidig med, at de arkitektonisk er bearbejdet som en funktionel ydre hud, på et hus med meget glas.

Indvendigt er der også anvendt træ omkring den centrale trappe, der fungerer som et flot samlende element i husets nordvendte gangzone. Her er indrettet med hvide Troldtekt akustikplader ligesom på stuerne. Mange af gangarealerne er også indrettet til leg. Troldtekt på lofterne giver en god akustik, så unødig støj undgås, hvilket har stor betydning i så stor en institution.

”Indvendigt skaber vinduernes og gulvets mørke farve en flot grafisk effekt i rummene. De farvede nicher ved de enkelte grupperum hjælper derudover børnene til at orientere sig og er med til at skabe en legende stemning i huset. Lofterne, med deres ensartede og rolige overflader, fungerer fornemt sammen med børn, liv og larm," fortæller Dorthe Keis, arkitekt ved Arkitema.

Fakta

Projekt:
Børneinstitutionen "Det Lille Univers" på Amager
Arkitekt:
Arkitema
Bygherre:
Københavns Ejendomme
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvidmalet 101
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
Ret kant, K0, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt