Medicinkapsel som kreativt designelement
Den internationale virksomhed Riemser Pharma GmbH, som beskæftiger sig med marketing, salg og livscyklus-management af humanmedicin, har fået en ny kontorbygning i Greifswald, Tyskland.
Arkitekturen inde i den tre etager høje bygning er udviklet af Reuter Schoger Architekten fra Berlin. De har ved indretningen taget udgangspunkt i de forskellige former, en medicinkapsel kan have.
Indretningen af de høje, åbne rum er funktionel og nærmest minimalistisk. De kapselformede rumdelere og borde står med deres hvide overflader i skarp kontrast til de mørke gulve. Loftselementerne, som er fremstillet af CNC-fræsede Troldtekt plader, passer ikke kun perfekt ind i den øvrige indretning, men sørger også for optimal akustik i gangarealerne og de store kontorer.
Der er desuden installeret bafler i lofterne på kontorerne og gangene. De huser ikke kun belysningen, men reducerer også efterklangstiden i rummene markant. For lyden absorberes af alle Troldtekt pladernes overflader, som er monteret, så der er frit udsyn til de ellers rå lofter.
Fakta
Projekt: | Kontor, Riemser Pharma GmbH, Greifswald, Tyskland |
Arkitekt: | Reuter Schoger Architekten |
Bygherre: | Riemser Pharma GmbH |
Troldtekt Produkter | |
---|---|
Farve: | Hvid 101 |
Flådeloft: | Troldtekt akustikplader med CNC-fræsning, "kapsler |
Bafler: | Troldtekt-bafler, specialkonstruktion med integreret belysning |
Tekst & Fotos | |
Tekst: | Dipl.-Ing. Olaf Wiechers |
Fotos: | Werner Huthmacher |