The Meeting Agency

Scandics nye hotel i Kødbyen i København har en stor kapacitet med 370 værelser og tilhørende faciliteter. Samtidig er der plads til store konferencer i et adskilt afsnit af huset kaldet The Meeting Agency.

Fra hotellets foyer kan man via en bred korridor komme til The Meeting Agency, som ligger på den anden side af et gårdrum. Der er også adgang direkte fra Skelbæksgade. Her mødes man af et grønt og indbydende miljø, med stor rumlig variation.

Fra Vesterbros rå og rustikke rammer træder man ind i lokaler, som er designet og skabt med forbindelse til det kreative og levende miljø i Kødbyen. Den innovative konferenceafdeling er meget fleksibelt indrettet, så den kan tilpasses behovet for små og store lokaler. Her er både en stor sal med plads til 310 mennesker og plads til kreativ tænkning og udvikling af nye idéer.

Kreativt miljø

I de mange typer rum er sorte Troldtekt akustiklofter valgt som en gennemgående loftsflade, der giver en fin sammenhæng og kamuflerer installationer, som derved ikke forstyrrer oplevelsen af rummet.

En god akustik er naturligvis også afgørende for en vellykket dag i The Meeeting Agency, uanset om man er til en stor konference eller til en brainstorm i bløde møbler. Indretningen i øvrigt er præget af grønne planter, varme farver og bløde tæpper.

Fakta

Projekt:
Scandic Hotel Kødbyen (Meeting Agency) i København, Danmark
Arkitekt:
Danielsen Architecture A/S
Bygherre:
Halmtorvet 29 A/S
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Sort 207
Struktur:
Fin (1,5 mm træluld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Montering:
Med Troldtekt skruer
Tekst & fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen MAA
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen MAA