Grafisk udtryk i holdbare materialer

I det indre København mellem det tidligere elektricitetsværk, mindre borgerhuse og den arkitektoniske perle, Dronningegården, er kontorbygningen Turbinehuset fint indpasset, med restaurant og supermarked i gadeplan.

Røde teglsten og smukke detaljer med tombak ved vinduespartierne, kendetegner Turbinehuset i Adelgade. Huset er på en gang massivt med sine 6 etager, men viger samtidigt for et mindre byrum, der giver plads til en fin indgangssituation og ekstra dagslys til kontoretagerne. Forskellige kontorfirmaer har lejet sig ind i Turbinehuset, men de spiser alle i den fælles frokostcafé i stueplan ud til gaden, der om aftenen fungerer som restaurant Honey.

Turbinehuset er tænkt og tegnet af A/S og Danielsen Architecture i samarbejde med Tetris, som et holdbart og gennemtænkt kontorbyggeri - men er også på mange måder et moderne og fleksibelt byggeri. Bygningen er DGNB guld-certificeret og dermed bæredygtigt på mange niveauer.

Rustik nerve

Indgangspartiet og hovedtrappen er en vigtig del af husets arkitektoniske identitet og balancerer fint mellem rustikke materialer og skarpe detaljer. Dagslyset fylder trapperummet, ligesom på kontoretagerne, der får dagslys fra både gaden og det centrale gårdrum. Alle lofter i bygningen er monteret med grå Troldtekt plader, der sikrer en god akustik, og den specialdesignede loftsbelysning varieres, da lyskilderne er placeret i skinner.

Det rustikke udtryk er yderligere markant ved IC Group på de øverste tre etager, der ønskede sig en rå og mere grafisk indretning, hvorfor de har valgt betongulve. De er meget glade for Turbinehusets centrale beliggenhed og moderne, fleksible indretning i gode materialer. ”Til trods for den rå indretning, fungerer akustikken optimalt”, fortæller Line Johansen fra IC Group.

Fakta

Projekt:
Kontorbygningen Turbinehuset i København, Danmark (DGNB-certificeret kontorbyggeri)
Arkitekt:
Danielsen Architecture A/S
Bygherre:
Tetrep Adelgade K/S
Troldtekt produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik og akustik plus
Farve:
Grå natur
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
K0, monteret med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt MAA
Foto:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt MAA

Awards

Turbinehuset er af Københavns Kommune udpeget som en af byens "særligt smukke" bygninger, der bidrager positivt til oplevelsen af København "som en by med kvalitet i bymiljøet". 

Certificering

Kontorbygningen Turbinehuset er DGNB guld-certificeret og dermed bæredygtigt på mange niveauer.