Gærtovets kontorhus

Carlsberg Byen er ved at udvikle sig til en varieret og levende bydel. Med det nye kontorhus på hjørnet af Vesterfællevej og Ny Carlsberg Vej er området klart defineret og en ny indre pladsdannelse er opstået.

Vismas kontorbygning kaldes E.C. Hansen Hus, efter Emil Christian Hansen, en pionér indenfor gæringsfysiologi, som var ansat ved Carlsbergs laboratorier.

Huset har endda adresse på Gærtorvet. Selvom der opføres mange nye bygninger ved Carlsberg Byen, er de bygget med respekt for stedets historie og arkitektur. Således er E.C. Hansen Hus også udført i teglsten med fine detaljeringer og med patineret messing, som også refererer til ældre Carlsberg-bygninger.

Stueetagen er åben med flere indgange og mange glaspartier. Derefter en mere massiv del af bygningskroppen med tre etager kontoretage og øverst penthouse-etagen. Bygningen fremstår på en gang meget helstøbt og fint varieret i facadeudtryk. De to gårdrum og atriet er markeret med lodrette lameller i facaden til Vesterfælledvej.

Kontrastfyldt interiør

Det 16.000 kvm store hus er enkelt organiseret omkring et atrium nær hovedindgangen og gårdrum på begge sider. De store skift i rumligheden gør det nemmere at orientere sig og som medarbejder i huset giver det nogle visuelle skift og dertil en god mængde dagslys. Alle lofter er grå Troldtekt lofter, som sikrer en god akustik og en behagelig atmosfære i det ellers åbne og rå interiør, med synlige installationer i loftet og rå betonmure. Gulvene er på alle etager med træ, bortset fra stueetagen, hvor kantinen ligger, med spisepladser både i atriet og ud til gadehjørnet.

Fakta

Projekt:
Kontorer til Visma, beliggende i E.C. Hansen Hus i Carlsberg Byen
Bygherre:
Carlsberg Byen
Arkitekt:
Danielsen Architecture A/S
Ingeniør:
Rambøll A/S
Indretning:
Laika Rumdesign
Landskab:
SCHØNHERR A/S og Danielsen Urban Landscape
Totalentreprenør:
Arpe & Kjeldsholm A/S
Troldtekt produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Grå natur
Struktur:
Ultrafin
Kantprofil:
K5 med 5 mm fas
Montering:
Med Troldtekt strukturskruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt MAA
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt MAA