Aldeburgh Music Cafe

Troldtekt akustikplader er blevet anvendt med stor effekt i designet af The Music Café på det berømte Aldeburgh Musics byggeri ved Snape Maltings i Snape, Storbritannien – hjemstedet for den verdensberømte Snape Maltings koncertsal.

Troldtekt, Aldeburgh Music Cafe
Foto: Pressential LLP, Haworth Tompkins & Philip Vile

Aldeburgh Festival har eksisteret siden 1948 og drives af Aldeburgh Music, som udvikler forskellige musiktilbud gennem hele året. Aldeburgh Music blev grundlagt af komponisterne Benjamin Britten og Peter Pears i forladte industribygninger på Suffolks dystre østkyst med udsigt over marsken og Nordsøen.

The Music Café, som er en del af arkitekten Haworth Tompkins' løbende udvidelse af den kreative campus, er udviklet ved at ombygge et tidligere kornkammer til en cafe og et mødested for kunstnere og medarbejdere.

Med henblik på at reducere generende genklang brugte arkitekterne 160 m2 Troldtekt akustikplader i farven lys natur til at skabe et flot loft med en imponerende akustik. Pladerne blev også valgt som det ideelle materiale til at supplere den rustikke charme i den gamle bygning med dens kombinerede murstens- og trækonstruktioner.

Projektet skaber sammenhæng i arbejdsmiljøet ved at forbinde den bageste del af hovedkoncertsalens faciliteter med Britten Pears Music School og Dovecote-studiet.

"Dette er et skoleeksempel på kreativ renovering, hvor arkitekter meget bevidst udvælger og vurderer det, der står tilbage af en historisk bygning," udtalte dommerne i den årlige Crown Estate Conservation Award, som arrangeres af Royal Institute of British Architects. Projektet modtog desuden en UK Civic Trust Award.