Opskriften på succes

I den gamle bydel ved Mejlgade i Aarhus ligger en ung restaurant med høje ambitioner om nærvær og bæredygtighed, og som nu har en Michelin-figur stående mellem henkogningsglas og flasker.

De 4 medejere af restaurant Domestic har siden oktober 2015 i køkkenet og ved serveringen insisteret på nærvær og enkle serveringer fra lokale leverandører i det østjyske. Det er gjort med så stor overbevisning, at de har fået en Michelin stjerne, og nu er restauranten på alles læber i Aarhus.

Stedet ligger meget ubemærket i en baggård, hvor der tidligere har ligget en restauration. I det man træder ind, fornemmer man en professionel atmosfære omkring restauranten. Interiøret er præget af vintage møbler, slidte gulve og rustikke detaljer, og serveringerne fremstår i et præcist og indbydende lys.

Hjemlighed

Restaurant Domestic foretrækker de lokale, bæredygtige varer fra velkendte landmænd og leverandører og serverer de mange små retter i ”hjemlige rammer”, hvor alle skal føle sig godt tilpas. I indretningen er der lagt vægt på behagelige stole, bløde gardiner og en god akustik.

Troldtekt træbetonplader i det høje rum dæmper akustikken og falder fint i tråd med de øvrige naturlige materialer i rummet. Troldtekt er et gennemgående materiale anvendt i både restauranten, slyngelstuen og orangeriet, hvor der ofte er selskaber.

-------------------

Restaurant Domestic fremhæves i Architecturedigest's anbefaling: Why Design Lovers Should Visit Aarhus, Denmark

Fakta

Projekt:

Restaurant Domestic i Aarhus, Danmark

Troldtekt produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt