Bæredygtighed på tallerkenen og i designet

I Göteborg ligger den nyåbnede Restaurang Human, hvor der bliver lagt vægt på kvalitet og bæredygtighed – både i forhold til mad og design. Det kommer blandt andet til udtryk i valget af Troldtekt akustiklofter.

Foto: BaraBild

Human Restaurang, der er placeret i det centrale Göteborg på Risåsgatan, åbnede dørene for gæster i efteråret 2021. Det er kokken Martin Moses, som står bag den nye restaurant, der tidligere har huset en sportsbar.

Før åbningen af Human var der derfor brug for en renovering af lokalerne. Restaurantens værdier handler i høj grad om kvalitet og bæredygtighed – og det kommer til udtryk i den årstidsbestemte menu såvel som i designet.

Der er plads til 45 gæster, som kan følge med i tilblivelsen af deres menu i det åbne køkken.

Naturlige farver og materialer

I Human Restaurang er stilen nordisk med naturlige farver som beige og brun sammen med en dybblå kontrastfarve, som lamperne og det åbne køkken har. Når det gælder inventarer, er der tænkt i genbrug, for eksempel er stolene vintagestole fra Småland. Derudover er interiøret i træ.

Til lofterne er der valgt klassiske Troldtekt akustikplader i lys natur, hvilket understøtter ønsket om et naturligt design og et dokumenteret bidrag til bæredygtighedstiltag. Derudover sikrer akustiklofterne, at gæsterne oplever et behageligt lydmiljø. Lampeskinnen over gæsternes borde er desuden monteret som en integreret del af Troldtekt loftet.

>> Læs her om hvordan Troldtekt bidrager til bæredygtighedstiltag