Bæredygtigt samlingspunkt

Hos Miklagaard bliver man mindet om, at god mad bliver lavet fra bunden, og at den holdning også giver en oplevelse af at føle sig hjemme. Miklagaard er to spisesteder på hvert sit gadehjørne og med hvert sit speciale. Begge steder er ejet af den dedikerede Yakup Ilhan.

Troldtekt træbetonplader sikrer god akustik i restauranter
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect

Miklagaard var vikingernes navn for Konstantinopel og betyder ”Den store gård”. Det har været inspiration for ejerne af restauranterne Miklagaard café & steakhouse og Pizza & Pasta, der har rødder ved Middelhavet. Hermed er der trukket historiske, kulturelle og kulinariske tråde på tværs af landegrænserne til Nordvest-kvarteret i København.

Spisestederne imponerer ved at insistere på at lave al mad fra bunden og fx fremstille sin egen olivenolie. Fokus på kvalitet og bæredygtighed er gennemgående i både maden og indretningen, som også understreger den gæstfrie tone.

Miklagaard café og steakhouse

Her serveres hjemmelavet is, hjemmeristet kaffe og mange andre kvalitetsvarer. I den ene ende af restauranten finder man den mere traditionelt indrettede restaurant med et menukort indeholdende beskrivelser af særligt udvalgte råvarer.

Området for café og restaurant er et sammenhængende rum på en hjørneadresse. Med Troldtekt akustikplader på loftet er der skabt en fin sammenhæng, selvom indretningen i øvrigt skifter fra butik og lounge til restaurantens større, men varierede indretning.

Troldtekt lofterne er primært sorte, men med hvide felter som en virkningsfuld effekt, der understreger rummets form og lyser op. Med Troldtekt på lofterne har man også opnået en god akustik, som er afgørende for en god stemning i restauranten.

Miklagaard Pizza & Pasta

På det modsatte hjørne ligger en lidt mindre restaurant, hvor der er lagt vægt på det rustikke og intime i indretningen. Sorte Troldtekt akustikplader giver den intense stemning, som underbygges af brugen af træ og de specialbyggede møbler.

Heller ikke herinde er noget overladt til tilfældighederne. Den smagfulde indretning er i tråd med maden, som omfatter frisklavet pasta af hjemmemalet mel og pizza bagt i specialbygget stenovn. Kokkene arbejder midt i rummet, hvor man også kan følge tilblivelsen af maden.