Historisk mødested for kunst, musik og samtale

Dunkers kulturhus i Helsingborg er et mødested og attraktivt besøgsmål for kunst- og kulturinteresserede i Øresundsregionen og Sverige. Det var den danske arkitekt Kim Utzon, der i 1997 vandt konkurrencen under temaet "Byen ved havet" og tegnede Dunkers som en middelalderborg.

Troldtekt Dunkers Kulturhus
Foto: Thorn Agency

Dunkers kulturhus i Helsingborg er et mødested og attraktivt besøgsmål for kunst- og kulturinteresserede i Øresundsregionen og Sverige. Det var den danske arkitekt Kim Utzon, der i 1997 vandt konkurrencen under temaet "Byen ved havet" og tegnede Dunkers som en middelalderborg.

Kulturhuset er placeret centralt på Helsingborgs havnefront og tilbyder et væld af kulturelle tilbud. Her kan besøgende opleve både historie, moderne kunst og musik i de forskellige udstillingshaller. Bygningens arkitektur fungerer som et aktivt bindeled mellem byen og havet. En bred passage gennem huset gør det muligt at bevæge sig fra byens torv til kajen og den store lystbådehavn. De harmoniske gange i bygningen lægger op til interessante vandreture på "byens gader", og mange steder er der en storslået udsigt over vandet.

Multifunktionelt og minimalistisk

Kulturhuset på 16.000 kvadratmeter åbnede i 2002 og rummer bl.a. kunstgalleri, bymuseum, koncertsal, teater, musikskole, restaurant og café. Her mødes man for i ro og mag at opleve og deltage i forskellige kunstneriske udtryksformer eller for at spise frokost. Med kulturhusets mange forskelligartede funktioner er lyden en vigtig parameter for et behageligt indeklima.

For at undgå rumklang og lydrefleksioner er der i udstillingsdelen anvendt betonelementer med felter af Troldtekt akustikplader. Loftet i underetagen er beklædt med grå træuld. Fra lyst til groft. I restauranten er der opsat akustikplader i farven lys natur, som giver en fin struktur og danner et sænket loft med en lavere vinkel end taget.

- Akustikpladerne i restauranten tilfører rummet varme og er et fint supplement til den stramme arkitektur og den rå beton. Jeg er meget tilfreds med akustikken. Rummet bruges både af musikere og gæster fra forskellige virksomheder, der holder frokostmøder. Gæsterne oplever, at de kan sidde og snakke i fred og ro, uden at det giver genlyd, og musikerne kan trykke den af, når de afholder koncerter," siger Björn Bolay Hofmann von Baltenau, der er restaurantchef i Dunkers kulturhus.