Moderne træhus i naturens lomme

Familien Alm har stort set selv bygget deres drømmehjem i Kungälv – et træhus, der inviterer solen og naturen indenfor. For at skabe en atmosfære med ro og harmoni har de fået monteret sortmalede Troldtekt akustiklofter.

Inspiration til akustikløsning med lofter fra Troldtekt i privatbolig
Foto: Bara Bild

I Kungälv nord for Göteborg bor familien Alm, der består af Kristofer og Sanna og børnene Sigfrid på seks år og Ebba på fire.

De elsker at åbne hjemmet op for hyggelige middage for venner og familie, men det tog sin tid at finde det rette sted at bygge deres drømmehjem, fortæller Kristofer Alm.

– I flere år har vi været ivrige efter at bygge hus, men vi har ikke kunnet finde den rigtige grund. Heldigvis fandt vi dette sted. Dog tog det tid at beslutte sig for husets arkitektur. Vi designede i alt tre huse, der var meget forskellige, hvor det tredje alternativ føltes som det rigtige.

Huset er tegnet af arkitekten Sara Bärling med hjælp fra Oscar Kunzl. Man kan følge familien Alms husprojekt på deres Instagram-profil @villa.alm.

Funktionelt og indbydende

Villaen er et træhus i to etager fordelt på i alt 264 kvadratmeter med store vinduespartier, hvilket giver et optimalt lysindfald og kig til fjeld og den omkransende skov.

– Solen har bestemt husets placering og design. Vi ønskede også at skabe en vis funktionel følelse med designsproget. Vigtigt var det dog, at huset føltes indbydende for alle, der træder ind ad døren, siger Kristofer Alm.

Synligt træ har været en inspiration for parret, og det spiller en væsentlig rolle i huset – blandt andet med fyrretræsgulvet. Med hjælp fra venner har Kristofer og Sanna stort set bygget alting selv.

Sort akustikloft skaber ro

Kristofer og Sanna havde hørt om Troldtekt fra både tømrerne og arkitekten og tog ud for at besøge et hus med Troldtekt akustikplader.

– Vi syntes straks, at det ville være meget pænere end gips. Dertil spillede akustikken også en stor rolle. Man kunne virkelig mærke, hvor meget akustikpladerne rent faktisk dæmpede lydniveauet, siger han og tilføjer:

– Mange af vores gæster kommenterer positivt på vores Troldtekt loft – både at det er sort, men også at der er en meget behagelig akustik på trods af de store overflader. Tre andre familier, vi kender, har også valgt at få monteret Troldtekt efter at have besøgt os.

Hvorfor valgte I sorte akustikplader?

– Vi tænkte, det ville give en hyggelig og rolig følelse i huset, og det har det også gjort, siger Kristofer Alm.

Hvad synes I om resultatet?

– Vi elsker det!