Skole i ny version

Peder Lykke Skolen på Amager er oprindeligt opført i 1974 i teglsten med en rationel og robust struktur. Skolen er nomineret til årets skolebyggeri, da både ombygning og nybygning er sket i stor respekt for den eksisterende skole.

Akustiklofter fra Troldtekt i uddannelsesinstitution
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Skolen fremstår meget helstøbt i sine røde tegl og har en struktur, som fortsat fungerer godt. Fællesrummene ved klasselokalerne har fået et stort løft ved en mere nutidig indretning med møbelelementer i træ og en forbedret akustik og belysning.

De nye tiltag tydeligør skolens oprindelige kvaliteter samtidig med, at særligt akustikken og belysningen har fået et løft, hvilket også gælder alle klasselokalerne. Akustikken er et vigtigt element i renoveringen, da skolen er meget åben uden døre til klasselokalerne.

Udover perforerede træpaneler på væggene, er der valgt hvide Troldtekt akustiklofter, der er et robust  materiale som træ og tegl.

Kontraster i materialer

Peder Lykke Skolens rygrad, fordelingsgangen med med faglokaler og fritidshjem i 1 ½ etage, har fået nogle mere markante forandringer. Særligt omkring dagslys har arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard givet rummene en mere spændende og transparent karakter med vinduespartier under den halve, indskudte etage og vinduer ud til gangarealet.

Ovenlysene er erstattet af større ovenlys, samtidig med at spærrene er blotlagt. Træ og tegl er fortsat dominerende og nu suppleret af mere træ og hvide Troldtekt lofter.

Til skolen er også tilføjet endnu en fløj med faglokaler og særligt fokus på mad og sundhed. Her spiser eleverne frokost. I denne fløj er anvendt Troldtekt akustikplader i farven lys natur, som virker som en venlig kontrast til de hvide vægflader og store vinduespartier.