En sund skole med ro og sammenhæng

Nord for Stockholm ligger den nybyggede skole Töjnaskolan. Eleverne har nu deres daglige gang på en dokumenteret bæredygtig skole, der har opnået certificeringen Miljöbyggnad Silver, og hvor der er skabt de bedste rammer for læring og trivsel.

Foto: Bara Bild

Sollentuna Kommune ligger nord for Stockholm og er i vækst, hvilket har betydet, at kommunen har måttet udvide med flere daginstitutioner og skoler. En af dem er Töjnaskolan, som har fået en helt ny skolebygning og sportshal for at sikre kapacitet til de mange fremtidige skolebørn i området. Byggeriet gik i gang i 2018, og i skoleåret 2020/2021 kunne Töjnaskolan slå dørene op for 650 elever fordelt på tre spor fra 0. til 9. klasse.

White Arkitekter har tegnet skolen med Erlandsson Bygg som entreprenør.

Töjnaskolan er 7.000 kvadratmeter, og fra hovedindgangen havner man midt i hjertet af skolen. Her er der adgang til spisesal, bibliotek, musiksal, café og skolens kreative læringsmiljøer såsom hjemkundskab og værksteder. En central trappe leder op til de øvrige etager, hvor blandt andet administration, personalerum og laboratorier er placeret.

Sportshallen er 2.000 kvadratmeter og har sin egen indgang fra gaden, men er også direkte forbundet med skolens hjerte.

Naturlighed og farver

Der har været lagt vægt på at benytte naturlige materialer for at skabe ro og sammenhæng. For eksempel er der monteret trælameller på væggene, hvilket skaber en varm og hyggelig atmosfære i kombination med de øvrige materialer. Til lofterne er der valgt Troldtekt akustikplader, hvor pladernes farve er tilpasset de enkelte rum – alle er holdt i afdæmpede og naturlige nuancer.

Også i skolens sportshal er der monteret Troldtekt på væggene. Det er med til at sikre, at lydniveauet fra elever, der er i gang med sportsaktiviteter, ikke bliver generende. Derudover er Troldtekt et robust materiale, som ikke tager skade af for eksempel hårde boldskud.

For at markere de dele af skolebygningen, der har en klar funktion, er der anvendt stærke farver. På gangarealer og lignende er farverne holdt mere neutrale for at kunne fungere over en længere periode.

En bæredygtig skole

Töjnaskolan er bygget ud fra bæredygtighedscertificeringen Miljöbyggnad Silver. Den er anvendt som tjekliste igennem hele processen i forhold til blandt andet materialevalg. Der har især været fokus på at skabe et godt indeklima, da det har stor betydning for elevernes koncentration og indlæring.

Troldtekt er en Cradle to Cradle-certificeret akustikløsning og bidrager til 20 procent af kriterierne i Miljöbyggnad, herunder kriterierne lydmiljø og udfasning af farlige stoffer.

>> Læs mere om Cradle to Cradle og Troldtekt