Cradle to Cradle-roadmap

Troldtekts forretningsstrategi er baseret på Cradle to Cradle-principperne, og vi har udviklet et roadmap for vores arbejde med cirkulær økonomi

Troldtekts tilgang til Cradle to Cradle tog form, da vi begyndte arbejdet med produktcertificeringen i 2011. I 2012 opnåede vi vores første Cradle to Cradle-certificering. Undervejs stod det klart for os, at Cradle to Cradle ikke bare er en produktcertificering, men at der er behov for en strategisk tilgang for at arbejde seriøst med principperne.

Derfor valgte vi at basere vores forretningsstrategi på Cradle to Cradle-principperne, og vi offentliggjorde et strategisk roadmap for, hvordan vi frem mod 2022 vil arbejde med forbedringer inden for de fem kriteriekategorier i Cradle to Cradle. Vores roadmap blev udmøntet i konkrete handlingsplaner og fungerer som en ambitiøs og offentligt tilgængelig plan for vores arbejde med cirkulær økonomi.

Både mål og resultater indgår i det nuværende roadmap, og vi vil i løbet af 2021 udarbejde nye langsigtede mål, som er i tråd med vores Cradle to Cradle-strategi.

Cradle to Cradle-roadmap