Almen arkitektur er rugekasse for nyudviklingen af boligbyggeriet i Danmark. De mest progressive boligforeninger bygger mere bæredygtigt og i bedre kvalitet, end bygningsreglementet kræver.

Sådan siger arkitekt MAA og indehaver af konsulentvirksomheden AplusB, Rie Øhlenschlæger, om den spændende udvikling i det almene byggeri. 

Når der skal tages nye skridt mod at bygge boliger, som tager hensyn til både indeklima og energiforbrug, går den almene arkitektur forrest. Sådan lyder vurderingen fra arkitekt MAA Rie Øhlenschlæger, der i sin virksomhed AplusB rådgiver offentlige og private bygherrer om arkitektur og bæredygtighed.

– Almen arkitektur har traditionelt stået for nyudviklingen af boligbyggeriet i Danmark, og det er også der, hvor der sker noget spændende nu. Boligforeningerne skal sikre, at der er gode boliger til rådighed over en lang årrække. Derfor tænker de mere langsigtet end den private udlejningssektor, hvor der i højere grad er fokus på, hvor hurtigt man kan opføre noget, som kan udlejes eller sælges videre, inden man skal videre til næste projekt, uddyber Rie Øhlenschlæger.

Forskud på fremtiden
Hun kalder det almene byggeri ’gode boliger for alle’. I Danmark er det nemlig ikke kun hjem for de laveste sociale klasser, men også for lærere, sagførere og alle mulige andre, der ønsker at bo til leje.

– Det ressourcestærke beboerdemokrati kan påvirke og beslutte, hvad man skal prioritere i forhold til nybyggeri, renovering og vedligehold. Derfor kan beboerne komme langt med at optimere deres bolig, og derfor ser vi de mest progressive boligforeninger tage nogle flotte skridt ud i fremtiden og opføre byggerier af bedre kvalitet, end der kræves i bygningsreglementet, siger Rie Øhlenschlæger.

Mindre økonomisk råderum
En udfordring for de almene byggeprojekter er den fastlåste økonomiske ramme for, hvad nybyggeriet eller renoveringen må koste. Rammebeløbet er ofte lavere, end hvad man bygger for i den private sektor, så rådgiverne og entreprenørerne skal stramme sig an for at nå langt inden for det økonomiske råderum.

– Det nye er, at boligforeningerne og bygherrer er begyndt at se mere holistisk på bæredygtighed og nu også interesserer sig for sunde materialer. Cradle to Cradle er et begreb, vi bruger mere og mere, siger Rie Øhlenschlæger.

Varedeklarationer efterlyses
Materialernes kvalitet er da også afgørende for et sundt indeklima, som har været en udfordring i den almene sektor. I mange byggerier lider indeklimaet under dårlige materialer og manglende ventilation, når beboerne ikke husker at lufte kraftigt ud. Sidstnævnte bliver typisk løst med mekanisk balanceret ventilation, men det kan være sværere at træffe sunde materialevalg.

– Vi mangler i den grad miljøvaredeklarationer i byggebranchen, så man ved, at man ikke køber for eksempel hormonforstyrrende stoffer med sin maling eller gulvbelægning. Det er i høj grad arkitekterne som skal have den nødvendige viden, så vi kan stå inde for, at indeklimaet bliver godt, siger Rie Øhlenschlæger og konkluderer:

– God arkitektur opstår, når bygningen både er smuk og funktionel, og det samtidig er sundt at være i huset. 

Læs mere om Troldtekts bidrag til sundt indeklima
Se Troldtekts miljøvaredeklaration (EPD)

FIRE TIP TIL DEN ARKITEKTONISKE KVALITET
Rie Øhlenschlæger peger på fire faktorer, som kan sikre bæredygtig kvalitet i alment nybyggeri og renoveringer:

God ventilation
Naturlig og/eller mekanisk ventilation, som eventuelt filtrerer luften, hvis boligen ligger i en storby.

Et godt dagslys
Gør boligen bedre og smitter positivt af på elforbruget, fordi man tænder mindre elektrisk lys.

God isolering
En velisoleret bolig med et optimeret varmesystem mindsker energiforbruget på opvarmning.

Sunde materialevalg
Byggematerialer må ikke indeholde eller afgive skadelige partikler.

FAKTA: APLUSB OG DET ALMENE BYGGERI
AplusB har blandt andet været konsulent for følgende almene boligforeninger:

• Boligforeningen Ringgården, Aarhus
• Herning Boligselskab
• Brabrand Boligforening, Aarhus