Ny bæredygtighedsklasse skubber byggebranchen fremad

14:e apr. 2021

Først er den frivillig, men om få år bliver den nye bæredygtighedsklasse efter planen obligatorisk i Bygningsreglementet.

Det er positivt, at præcise krav om livscyklusvurderinger og totaløkonomi vil indgå i alle projekter, lyder det fra Aalborg Kommunes bygningschef, Peter Munk. Han efterlyser bedre økonomisk mulighed for at få bæredygtighed ind i det almene byggeri.

Lydabsorberende træbetonplader fra Troldtekt anvendes ofte som akustikloft i boligbyggeri

Hvad betyder et specifikt gulv, loft eller vindue for indeklimaet? Hvordan påvirker det bygningens samlede klimaaftryk og totaløkonomi at vælge byggemateriale A frem for B? Hvordan minimerer vi transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som bygherrer og rådgivere om få år kan blive tvunget til at forholde sig til, når de sætter gang i nye projekter. For på Christiansborg er den politiske ambition, at den nye frivillige bæredygtighedsklasse bliver en obligatorisk del af Bygningsreglementet i 2023.

– Først og fremmest er jeg meget begejstret for bæredygtighedsklassen på et strategisk niveau. Den store fordel er, at den bliver en del af lovgivningen, og det betyder, at alle aktører i byggeriets værdikæde nu bliver tvunget til at interessere sig oprigtigt for byggeriets bidrag til den grønne omstilling, lyder det fra Peter Munk, som er bygningschef i AAK Bygninger under Aalborg Kommune.

Han har ansvar for et budget på cirka en halv milliard kroner om året til nybyggeri, renovering og vedligehold. I corona-året 2020 nærmede beløbet sig dog snarere en hel milliard. Som bestyrelsesmedlem i Bygherreforeningen og medlem af KTC (Kommunalteknisk Chefforening) har Peter Munk også været med på råd under udformningen af den nye bæredygtighedsklasse.

Kræver nye værktøjer og datagrundlag

Aalborg Kommune er en af de bygherrer, der tester den frivillige bæredygtighedsklasse frem til sommeren 2022. Her er formålet at samle erfaringer fra byggebranchens praktiske anvendelse af klassen, som rummer syv bærende principper – og to ekstra for boliger. Med på listen er blandt andet vurdering af klimapåvirkning og totaløkonomi i bygningens samlede livscyklus (LCA og LCC), dokumentation af problematiske stoffer og afgasning til indeklimaet.

– Nogle af de positive elementer er, at der bliver stillet mere præcise krav til LCA og LCC. Dog kun på udvalgte materialer, og her må evalueringen vise, om kravene er omfangsrige nok. Det er også LCA og LCC, der bliver den største og dyreste tidsrøver for os bygherrer. Vi vil gerne selv kunne udføre tidlige beregninger for at sammenligne konsekvenser af forskellige valg. Her mangler vi i dag værktøjer, som er mere bygherrevenlige og mindre ingeniørtunge, siger Peter Munk.

– Der er også brug for mere standardisering på materialesiden. Ensartede datablade, miljøvaredeklarationer og materialepas er nødvendige til at beregne CO2-udledning og miljøpåvirkning, tilføjer han.

Aalborg Kommune har regnet sig frem til, at det i opførelsen af en ny daginstitution til 20-25 millioner kroner vil koste cirka 200.000 kroner ekstra at arbejde med den nye bæredygtighedsklasse.

– Sådan var det også, da energiklasserne kom frem. Men vi forventer, at vores samarbejdspartnere opbygger viden om klassen, og vi kommer til at skrue op for kravene i vores udbud. Vi vedtog allerede i 2014 en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, og vi kan se, at vi lykkes bedst med projekterne, når vores samarbejdspartnere har en generelt bæredygtig virksomhedsprofil frem for at anskue bæredygtighed fra projekt til projekt, siger Peter Munk.

Støj og akustik vægter i boliger

Flere af principperne i den nye bæredygtighedsklasse handler specifikt om indeklimaet. Mest markant på boligområdet, hvor der er to principper ekstra med om ventilationsstøj og akustik.

– Kravene til blandt andet lavfrekvent støj er ikke skrappe nok i Bygningsreglementet i dag, så det er positivt, at indeklimadelen fylder i den nye klasse. Der er også krav om en drifts- og vedligeholdelsesplan, som skal sikre, at man opretholder indeklimaet over tid. Udfordringen er dog, at planen og resultaterne af den kun vil blive gennemgået ved stikprøvekontrol og skal stå sin prøve i driften, siger Peter Munk.

Og der er andre udfordringer med den nye bæredygtighedsklasse. For eksempel peger Peter Munk på, at den almindelige byggesagsbehandling foregår kommunalt, mens test og evaluering af den frivillige bæredygtighedsklasse foregår hos BUILD – institut for Byggeri, By og Miljø, som har fået opgaven af staten. Det giver to parallelle forløb, hvor der kan være risiko for, at BUILD er for langt væk fra den kommunale praksis, mener han.

Brug for råderum i alment nybyggeri

En anden udfordring ligger i byggeriet af almene boliger, hvor anlægsrammen i dag er stram. Her efterlyser Peter Munk lidt større råderum til at få indarbejdet de bæredygtige elementer.

– For eksempel er vi i Aalborg kategoriseret som ”øvrige provins”, hvilket betyder, at vi har 3.000 kroner mindre at bygge for per kvadratmeter til almene boliger, end man har for eksempel i Aarhus. Endda selvom vi har samme indeks på priserne for entreprenører og håndværkere. Det kan give en barriere i forhold til at træffe de mest bæredygtige valg, siger han og peger på mulige løsninger:

– En mulighed kunne være at tillade et bæredygtighedstillæg til rammebeløbet, ligesom man tidligere havde et tillæg for at bygge energirigtigt. Eller man kunne give adgang til en lånepulje, som vi kender det fra renoveringer af almene boliger.

Går hånd i hånd med DGNB-certificering

I første omgang vil Aalborg Kommune teste den frivillige bæredygtighedsklasse i opførelsen af en ny daginstitution. Parallelt vil kommunen opføre to sammenlignelige daginstitutioner med DGNB-certificering for at få praktiske erfaringer med forskellene på de to ordninger.

DGNB har kommunen anvendt flere gange på tidligere projekter, og Peter Munk ser ingen umiddelbar risiko for, at certificeringen bliver udvandet af, at der kommer en lovpligtig bæredygtighedsklasse ind i billedet.

– De to tiltag går fint hånd i hånd og er også søgt tilpasset hinanden. DGNB rummer alle de ting, man gør i den frivillige bæredygtighedsklasse, og en del mere til. For eksempel rummer den nye klasse ikke samme grad af 360 graders holisme med bred involvering af interessenter. Så DGNB vil også fremover være for dem, der vil gå et ekstra skridt, siger han.

FAKTA: Den frivillige bæredygtighedsklasse

  • Ambitionen med bæredygtighedsklassen er at tilbyde et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter.
  • Målsætningen er at favne både miljø- og klimamæssig kvalitet, social kvalitet og økonomisk kvalitet.
  • Bæredygtighedsklassen har ni bærende principper, hvoraf to alene retter sig mod boliger. Se alle ni principper her.
  • Frem til sommeren 2022 testes bæredygtighedsklassen af, hvorefter den bliver evalueret af et testpanel med centrale brancheorganisationer inden for byggeriet.
  • Ambitionen er at gøre bæredygtighedsklassen til en obligatorisk del af Bygningsreglementet fra 2023.

Kilde: baeredygtighedsklasse.dk

TEMA: Alment boligbyggeri

På temasiden her kan du læse flere ekspertinterviews og se flere inspirerende eksempler på alment boligbyggeri.

Fra vellykkede transformationer af udsatte bydele til nye boligafdelinger, der sætter en høj standard inden for bæredygtighed.

Akustikplader fra Troldtekt som loftsbeklædning i boligbyggeri