Grundige analyser før alment bolibyggeri

15:e jan. 2015

Ved at kaste flere kræfter i analysearbejdet kan almene boligforeninger fremover byde på landets mest attraktive boliger – miljømæssigt og totaløkonomisk.

Det vurderer ingeniør og partner Jørgen Lange fra Ekolab, som rådgiver om bæredygtige energiløsninger. Ifølge ham er opskriften på den bæredygtige helhed ikke entydig.

Men blandt ingredienserne er fleksibilitet, differentierede materialelevetider og den rette balance mellem sort og grøn energi. 

Troldtekt, Løvvangen

Et godt, bæredygtigt byggeri består af kompromiser. Kunsten er at træffe de rette til- og fravalg tidligt i projektfasen. For at kunne det må bygherrer og deres rådgivere gå analytisk til værks.

– Siden totaløkonomi kom på agendaen i 1980’erne, har almene boligforeninger været dygtige til at tænke fornuftigt og vælge robuste løsninger, som giver en god økonomi i både bygge- og driftsfasen. I dag er fokus på, at de skal træffe så miljømæssigt og socialt bæredygtige valg som muligt inden for en fornuftig totaløkonomisk ramme. Det kræver, at de sætter penge af til at tænke sig grundigt om i den indledende fase.

Sådan sætter ingeniør og partner i Ekolab, Jørgen Lange, scenen for sit syn på den sunde økonomi i moderne alment boligbyggeri.

– Levetidsomkostninger vægter en ottendedel i DGNB, hvilket er meget, når man tænker på, at det kun er ét ud af certificeringsordningens cirka 50 kriterier, uddyber han.

Tre vigtige tilgange

Men hvad er det så, den skal give svar på, den grundige analyse, som Jørgen Lange mener, at en god rådgiver bør insistere på at gennemføre?

Blandt andet tre ting, siger ingeniøren, Og alle tre kan potentielt bidrage til en sundere totaløkonomi.

1. Hvor lang levetid skal de enkelte bygningsdele have?

– I Ekolab arbejder vi meget med differentierede levetider. Der er grundelementer i en bygning, som skal kunne holde i 50 år eller længere. Og så er der sådan noget som facadeelementer, solceller og vinduer, som måske skal have en kortere levetid, fordi teknologien forbedrer sig.

– At bygge bæredygtigt handler derfor også om at planlægge, hvilke bygningsdele der skal skiftes én gang i løbet af levetiden og ud fra planen vælge materialer, som er økonomisk attraktive og miljøvenlige, når de produceres og bortskaffes. Her er det en fordel at vælge materialer, der er baseret på Cradle to Cradle-principperne, fordi de bliver recyclet eller upcyclet og dermed får nyt liv, når de bortskaffes.

Læs mere om Troldtekts arbejde med Cradle to Cradle.

2. Hvordan er balancen mellem sort og grøn energi?

– Når det gælder energiforbrug i bygninger, melder der sig et dilemma, fordi vi står foran en omstilling fra sort – altså fossil – til grøn energi. På den ene side taler økonomi og miljø for ikke at isolere ekstra kraftigt. Det skyldes, at produktionen af isoleringsmateriale typisk kræver sort energi her og nu, mens en del af besparelserne på den lange bane vil være i form af grøn energi.

– På den anden side skal vi på den korte bane skære i den del af vores energiforbrug, der stammer fra fossile brændsler. Set i det lys giver det jo god mening med den ekstra isolering, så bygningens energiforbrug her og nu bliver mindre. Et mindre energibehov på kort sigt gør det lettere at realisere den grønne omstilling i samfundet.

– Det er en kompleks udfordring at finde den rigtige balance, men byggeri har altid været komplekst.

3. Hvordan bliver byggeriet fleksibelt?

– Fleksibilitet er også et område, der bidrager med mange point til de bæredygtige certificeringer. For almene boligforeninger kan fleksibilitet handle om, at boligerne passer til de forskellige beboersegmenter. Det kan ske ved at have forskellige boligtyper og – i de enkelte boliger – fleksible rum, som kan opdeles efter behov.

– Men også inden for miljø og økonomi er fleksibilitet vigtigt. Vi ved, at mere af vores el fremover skal komme fra vindmøller, og vi ved også, at der vil være store udsving i produktionen af el. Nogle tidspunkter vil være bedre og billigere at bruge el på end andre. Smartgrid (system, der kan regulere fordelingen af el ud fra den aktuelle produktion af vedvarende energi, red.) er ikke klar endnu, men boligforeninger kan godt tænke i at gøre deres nye eller renoverede boliger smartgrid ready.

Den almene sektor kan tage teten

Jørgen Lange mener, at den almene sektor – for eksempel inden for energi – kan være first mover på nye løsninger. Både fordi sektoren er støttet af det offentlige, og fordi de enkelte boligforeninger med deres størrelse og erfaring har mulighed for at tage teten i boligmarkedet.

– Boligforeninger er så professionelle, at de har mulighed for at rykke fra andre typer af byggeri, når det gælder attraktive boligtilbud. De kan overhale både parcelhuse og private developere ved at fremtidssikre deres projekter med løsninger, der måske koster lidt mere i anlægsfasen, men som gavner miljø og totaløkonomi, siger Jørgen Lange.

Fakta om Jørgen Lange

  • Jørgen Lange er ingeniør og partner i Ekolab, som er eksperter i lavenergi, vedvarende energi og bæredygtigt byggeri.
  • Siden han blev færdiguddannet ved Århus Teknikum i 1987, har Jørgen Lange desuden været ansat i fire rådgivende ingeniørvirksomheder og drevet egen konsulentvirksomhed.
  • Han var i perioden 1999-2008 fuldtidsansat lektor ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han fortsat er tilknyttet som deltidsansat lektor.