Almene boliger spiller en hovedrolle i dansk arkitekturhistorie

Epidemi, efterkrigstid og bæredygtige foregangseksempler. De almene boliger vidner om den tid, de er bygget i, og udgør derfor et vigtigt stykke danmarkshistorie.

Få opridset de politiske rammer for den almene boligsektor, og mærk arkitekturens vingesus.

Der er de vovede, de solide, døgnfluerne – og dem, der måske skulle have været gennemtænkt en ekstra gang, før de blev bygget. I dag bor hver sjette dansker i en almen bolig, og de almennyttige boliger udgør omkring 20 procent af det danske boligmarked. Ud over at give lejerne et hjem udgør de almene boliger et stykke danmarkshistorie – fortalt i mursten, beton og dekorative farver.

Sune Skovgaard Nielsen, byggeteknisk konsulent i Landsbyggefonden, fortæller om en sektor, hvor man løbende har lært af fejlene gennem tiden.

– Når vi ser på de almene boligorganisationers arkitektur gennem tiden, har de både været modige og dygtige. Der har været god erfaringsudveksling samt en fælles styrke og interesse i sektoren. Det er derfor, vi i dag kan se arkitektonisk flotte flagskibe rundt om i landet.

Reguleret af egen lov

Almene boliger er lejeboliger, opført som offentligt støttet byggeri af godkendte boligorganisationer. Det medfører, at sektoren har en række sociale forpligtelser, herunder at tilbyde boliger til alle befolkningsgrupper, også til borgere med særlige behov, som for eksempel handicappede, psykisk syge, flygtninge og beboere, der skal genhuses midlertidigt. Kommunen har typisk råderet over hver fjerde bolig til at kunne anvise borgere.

Alt fra finansiering af nybyggeri, renovering af eksisterende boliger, boligstørrelse og aktiviteter, som en boligorganisation må involvere sig i, er underlagt almenboligloven. Almene boligforeninger står på tre ben: De er non-profit, de styres af beboerdemokrati, og de har en finansieringsmodel, hvor stat og kommune medfinansierer opførelsen af boliger og har mulighed for medbestemmelse i driften. Netop finansieringen betyder, at den almene boligsektor kan bruges som et finanspolitisk instrument, når der er behov for at sætte ”gang i samfundshjulene”. Det er derfor, at corona-epidemien har medført fremrykkede milliardinvesteringer.

Når boligorganisationerne bygger nyt eller renoverer, er de forpligtede til at skabe mest mulig værdi, og byggeriet skal have en god arkitektonisk, teknisk, sundhedsmæssig og miljø- og energimæssig kvalitet. Af samme grund ser vi – historisk og i dag – at innovative arkitekter har søsat mange bemærkelsesværdige almene boliger i hele landet.

Det begyndte med en epidemi

Byggerier afspejler som regel den tidsperiode, de blev bygget i, og de almene boliger er derfor en vigtig del af den danske kulturhistorie. De illustrerer opfattelsen af den gode bolig og det gode liv i en given tidsperiode.

Idéen med almene boliger begynder helt tilbage under en anden epidemi – koleraepidemien i 1853 – hvor Lægeforeningen mod Coleras Udbredelse opførte Brumleby på Øster Fælled i København. Herefter finder arbejdere, fagforeninger og kooperativer sammen om at stifte boligforeninger til glæde for den svage del af befolkningen og børnerige familier. Priserne på fast ejendom stiger dog de efterfølgende år, hvilket gør det attraktivt at sælge jorden igen.

Det er først i tiden efter anden verdenskrig, at almene boliger – også dem, vi stadig ser i bybilledet i dag – især bliver bygget. Særligt fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne er byggelysten stor på grund af en massiv boligmangel. I den periode bliver omkring 70 procent af landets almene boliger opført.

Fra håndværk til industrielt byggeri

Tiden efter anden verdenskrig er rent arkitektonisk en tid i opbrud. De fleste almene boliger er enkle murstensbyggerier i traditionel eller funktionalistisk stil, men fra 1960’erne og frem til 1975 tager industrialiseringen for alvor fat i byggeriet. Der skal bygges store boligområder, og det skal gøres effektivt og billigt. Det foregår som montagebyggeri, hvor betonklodser hurtigt udgør et boligområde.

– Boligmanglen er problematisk og fylder meget, og derfor tager man nye byggemetoder i brug, så man kan opføre masser af boliger på kort tid. Der bliver bygget store og rummelige boliger med indbyggede altaner, og kvadratmeterne vokser. Også på badeværelserne, hvor man førhen ofte kun havde toilet, siger Sune Skovgaard Nielsen og fortsætter:

– At bygge med beton var dengang nyt og moderne. Men materialerne og byggemetoderne var ikke gennemprøvet, og det resulterede senere i store byggeskader.

Udbedringens årti

– Det murede byggeri kan rask væk stå i 100 år. Det samme kan man ikke altid sige om datidens betonbyggerier, lyder det fra Sune Skovgaard Nielsen.

I 1980’erne bliver det tydeligt, hvor dårlig og udokumenteret kvalitet boligerne er bygget i, og der opstår mange skader i betonelementerne og de flade tage. Der er et stort behov for renovering, og de mange skader gør, at Byggeskadefonden bliver oprettet for at sikre kvaliteten og nedbringe omfanget af skader i nybyggeriet.

– Som modsvar til betonklodser i høje rækker ændrer byggestilen karakter til tæt-lav-bebyggelse med murede flader og pladebeklædning. Der er større nærhed og samhørighed mellem beboerne, de har en lille have, og de færdes i mindre fællesskaber. Efterspørgslen på almene boliger er heller ikke den samme længere, fordi ejerboligerne vinder frem, forklarer han.

Farverne, der måtte væk igen

1990’erne er en periode, hvor byggeriet er præget af postmodernismen, hvilket både gælder nybyggeri og renoveringer af almene boliger. Det indebærer, at der skal sættes kulør på de triste, grå betonelementer.

– Det er en tid med en nærmest kulisseagtig arkitektur. Man bruger dekorationer, farver og former, for eksempel malede farveskift over trappeopgange. Det viser sig dog at have en kort levetid – ikke rent fysisk, men det opfattes ikke som attraktivt i særlig lang tid og forsvinder mange steder igen, forklarer Sune Skovgaard Nielsen.

Det er dog også en tid, hvor de byggetekniske dyder fra 1940’erne begynder at vende tilbage. Der kommer lidt hældning på tagene igen efter årtier med fladt tag, hvilket er en god tendens rent funktionelt, da vandet bedre ledes væk.

Fornuften vender hjem

Efter årtusindskiftet skeler arkitekter stadig til det tæt-lave byggeri og er generelt blevet mere bevidste om, at byggerier skal have en æstetisk længere levetid.

– I arkitekturen ser vi et mere robust og funktionelt byggeri, hvor udtrykket er blevet mere frit, men med fokus på, at folk skal have lyst til at bo der, siger Sune Skovgaard Nielsen.

Samme læring bliver videreført i 2010’erne og frem til i dag. De almene boliger skal være attraktive, være bygget i ordentlige materialer og have en god beliggenhed. Samtidig er dokumentation for bæredygtighed en tendens, hvor de almene boligorganisationer er blandt foregangseksemplerne, forklarer Sune Skovgaard Nielsen.

– I dag ser vi en større variation i byggerierne, og det bevirker, at en almen bolig også er for dem, som har andre muligheder. Der er attraktive tilbud for beboergrupper, som godt kunne leje eller købe bolig på det private marked, men som aktivt vælger en almen bolig.

FAKTA: Almene boliger i Danmark

  • I Danmark er der cirka 8.000 almene boligafdelinger.
  • De huser en million beboere fordelt i 600.000 boliger. 
  • Almene boliger er mest udbredt i og omkring de fem største byer, hvor andelen udgør omkring 20-30 procent.

Kilde: BL – Danmarks Almene Boliger

FOTO:
Sune Skovgaard Nielsen,
Byggeteknisk konsulent i Landsbyggefonden

TEMA

På temasiden her kan du læse flere ekspertinterviews og se flere inspirerende eksempler på alment boligbyggeri.

Fra vellykkede transformationer af udsatte bydele til nye boligafdelinger, der sætter en høj standard inden for bæredygtighed.