Bæredygtigheden flytter ind i Ringkøbing K

14:e apr. 2021

I det nyetablerede boligområde Naturbydelen Ringkøbing K er der 83 nye almene boliger på vej. De bygges som certificerede passivhuse og i et gennemført bæredygtigt design.

Læs interviewet med Søren Riis Dietz fra Bjerg Arkitektur, som står bag projektet.

Bæredygtigheden flytter ind i Ringkøbing K | Troldtekt

Hvordan reducerer man bedst en boligs CO2-udledning? Ved at reducere dens behov for energi. Ud fra den tankegang opfører Ringkøbing-Skjern Boligforening 83 nye almene boliger i Naturbydelen i Ringkøbing, hvor bæredygtigt nybyggeri møder den vestjyske natur.

Der er allerede bygget private boliger i området, og i september 2021 står de første 47 almene boliger klar til lejerne i etape 1. Lejlighederne bliver bygget som passivhuse Plus og producerer dermed selv el. Bjerg Arkitektur har tegnet projektet, der er med til at sætte nye standarder inden for bæredygtighed i den almene boligsektor.

– Vi har skabt en bæredygtighedsstrategi, hvor vi både arbejder med lysindfald, reducerer tabet af energi, trækker naturen helt ind i bebyggelsen og anvender naturmaterialer, siger Søren Riis Dietz, partner og arkitekt i Bjerg Arkitektur, som også er certificeret passivhus-designer og DGNB-konsulent.

Bæredygtigheden flytter ind i Ringkøbing K | Troldtekt

Naturen helt tæt på

Boligerne er omkring 90 kvadratmeter, hvor de to lejligheder på hver etage har form som et L, der lapper ind over hinanden.

– Tanken er at tænke fællesskab ind i bebyggelsen og bo tættere sammen, lyder det fra Søren Riis Dietz.

Boligerne er solorienteret mod syd med store glaspartier, og der er vestvendt terrasse, hvor beboerne er midt i naturen. Der er et centralt køkken-alrum, som er i god kontakt med de øvrige rum, hvilket skaber en bedre rumoplevelse. Værelserne er store og har enten kig mod himmel eller hav.

Med dagslyset som en aktiv medspiller og en opgraderet klimaskærm vil der ikke være kuldenedfald ved glasfacaderne, så man vil kunne skabe en mere naturnær bo-zone i disse områder.

Troldtekt akustikplader bliver monteret i alle boligerne som loft – på nær over køkkenøen, hvor der er glatte lofter.

– Troldtekt giver et godt indeklima, sikrer god akustik og passer godt ind i Naturbydelens grønne profil med naturmaterialer. Troldtekt bidrager også til visuelt varme overflader overalt i boligerne, lyder det fra Søren Riis Dietz.

Bæredygtigheden flytter ind i Ringkøbing K | Troldtekt

Selvforsynende passivhus

Der opereres med tre forskellige kategorier af passivhuse, og Naturbydelens lejligheder ligger i den midterste kategori – Plus – hvor huset kun bruger en lille mængde energi, og andelen af produceret solenergi er større end behovet. På tagene er der installeret solcelleanlæg, som sikrer fossilfri el til lejerne – og det endda til under markedspris. Overskuddet bliver lagret på batterier og kan bruges i de mørke måneder.

En varmepumpe sikrer både rumvarme og varmt brugsvand, og små el-radiatorer supplerer i ekstrem kolde perioder.

– Compact-anlægget med integreret varmepumpe kan udnytte overskuds-rumvarme fra sol og elforbruget. Derved bliver elforbruget til gratis varme igen. Overskudsvarmen bliver ført ned i en højisoleret varmtvandsbeholder. Varmegenvinding i anlægget har 90 procents effektivitet, forklarer Søren Riis Dietz.

Udledningen af CO2 per person er på 0,8 ton om året i et passivhus, hvorimod den ligger på 1,3 ton CO2 per person i et nyt almindeligt hus.

Reducer behovet for energi

Et vigtigt princip bag de bæredygtige boliger er, at de skal kunne stå i mindst 80 år. Derfor har Bjerg Arkitektur blandt andet fokuseret på at etablere regnvandskanaler til håndtering af fremtidens skybrud. Og så er det vigtigt at vælge materialer med lang levetid – samt optimere CO2-aftrykket fra driften i hele boligernes levetid frem for kun at se på aftrykket fra materialerne.

– At reducere behovet for energi er en vigtig bestanddel i Danmarks grønne omstilling frem for udelukkende at erstatte sort energi med grøn ved at bygge ekstremt store anlæg. I byggerier bør man generelt se på helheden frem for de enkelte komponenter for at undgå systemernes egne energitab. Og de sparede penge til drift kan bruges på at investere i gode vinduer og en klimaskærm, der netop holder på varmen, ligesom vi ser i de almene boliger i Naturbydelen, siger Søren Riis Dietz.

– Varmetab kan undgås ved at overveje, hvor man sætter konstruktionerne. For eksempel ved vinduer bygger man dem ofte ind i konstruktionsdelen, men hvis de i stedet bliver sat i isoleringslaget, får man brudt kuldebroerne. Det er få, enkle tiltag, som er vigtige for helheden – både energimæssigt, økonomisk og miljømæssigt, tilføjer han.

Nyt syn på CO2 i byggeriet

Søren Riis Dietz tror, at flere vil få øjnene op for boligers generelt høje energiforbrug, og at det vil smitte af på byggeriet.

– Jeg tror, at mange finder snakken om CO2-udledning lidt abstrakt. Men i takt med, at begrebet kommer tættere på vores hverdag, eksempelvis med deklarationer på varer i supermarkedet, bliver det mere konkret. Dermed vil CO2 også blive et større fokuspunkt i forbindelse med vores boligers energiforbrug, tror jeg – herunder ikke mindst, hvad vi kan gøre for at reducere forbruget. For det kan godt lade sig gøre at bo bæredygtigt.

TEMA: Alment boligbyggeri

På temasiden her kan du læse flere ekspertinterviews og se flere inspirerende eksempler på alment boligbyggeri.

Fra vellykkede transformationer af udsatte bydele til nye boligafdelinger, der sætter en høj standard inden for bæredygtighed.

Akustikplader fra Troldtekt som loftsbeklædning i boligbyggeri