Det samlede aftryk kan tælle med i byggeriet

17:e okt. 2017

Når et produkt optager CO2 i brugsfasen, bidrager det positivt til produktets livscyklus. Det kan spille en rolle i miljøvaredeklarationen (EPD) og dermed også i certificeringer som DGNB og Active House.

Få den uddybende forklaring fra Teknologisk Instituts seniorkonsulent, Henrik Fred Larsen. Læs også, hvorfor producenter som Troldtekt indtil videre ikke regner brugsfasen – og dermed heller ikke CO2-optagets positive effekt – med i deres EPD.

Foto: Henrik Fred Larsen, seniorkonsulent i Teknologisk Institut

Troldtekt Henrik Fred Larsen

Ifølge en ny analyse fra Teknologisk Institut optager cementbaserede produkter mere eller mindre CO2 i brugsfasen, afhængig af materialernes struktur. Optaget reducerer produkternes samlede CO2-aftryk gennem deres livscyklus, og det er muligt at dokumentere sort på hvidt via en miljøvaredeklaration (EPD). 

– CO2 bidrager til global opvarmning, som er en af de miljøpåvirkninger, der indgår i en EPD, på linje med blandt andet forsuring og nedbrydelse af ozonlaget. Og CO2 er ret væsentlig, fordi der er så stort et fokus på det i bæredygtigt byggeri, siger Henrik Fred Larsen, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med ph.d. i livscyklusvurdering (LCA).

– Et produkt, der optager CO2, vil stå bedre i en sammenligning, hvis producenten har inkluderet brugsfasen og eventuelt også fasen ”end of life” i sin EPD. Men mange producenter får udelukkende udarbejdet deres EPD for produktfasen, også kaldet ”fra vugge til port”, fortsætter Henrik Fred Larsen.

Derfor er Troldtekts EPD fra vugge til port

Troldtekt er en af de danske producenter, der var tidligt ude med at få udarbejdet en EPD efter den europæiske standard EN 15804. Formålet er at beskrive produktets miljøegenskaber i form af energi- og ressourceforbrug samt miljøpåvirkninger.

Troldtekts EPD dækker netop stadiet ”fra vugge til port”, og akustiklofternes CO2-optag i brugsfasen indgår derfor ikke i beregningerne.

– Det har vi valgt, fordi vi ikke kan deklarere, hvordan bygherre anvender Troldtekt i brugsfasen. Troldtekt anvendes i rigtig mange forskellige typer byggeri – fra svømmehaller til kontorlokaler – med meget forskellige luft- og fugtighedsforhold, og det er faktorer, der har betydning for CO2-optaget. Andre forhold, det kan være svært at generalisere om i forhold til brugsfasen, er transport til byggeplads og bygningens levetid, og det gør det vanskeligt for os at deklarere troværdigt siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

– Det er vigtigt for os, at vi kan stå inde for de oplysninger, der er med i vores EPD. Foreløbig har vi vurderet, at vi kun har 100 procent hånd i hanke med vores egne råvarer og produktion, fortsætter han.  

Kan opstilles i scenarier

Henrik Fred Larsen forklarer, at det er muligt at udarbejde en scenariebaseret livscyklusanalyse (LCA), som kan indgå i brugsfasen af en EPD.

– Her vil man så beskrive, hvordan produktet skal bruges, for at dokumentationen holder, siger han.

Han tilføjer, at det for mange cementprodukter først vil være i end of life-fasen, at CO2-optaget sker, fordi optaget kræver, at produkterne bliver knust, så de får en åben struktur, der kan møde fri luft. Med Troldtekt sker optaget dog allerede i brugsfasen, da akustikpladerne naturligt har en åben struktur.

Læs også om den nye analyse fra Teknologisk Institut, der viser, at Troldtekt optager CO2 i brugsfasen.

Kan bidrage til DGNB og Active House

Hvis en producent i sin EPD dokumenterer CO2-optag, spiller det en positiv rolle i nogle af de udbredte certificeringer til bæredygtigt byggeri.

For eksempel kan det bidrage til point i DGNB, ligesom det vil vægte i ordningen Active House.

Fakta om Troldtekts EPD

Miljøvaredeklaration (EPD) for Troldtekt er udarbejdet efter den europæiske standard EN 15804 af Teknologisk Institut og tredjepartsverificeret af norske SINTEF Byggforsk / SINTEF Building and Infrastructure. EPD’en er udgivet af EPD Danmark.

EPD'en er baseret på faktiske tal fra Troldtekts produktionsflow og indeholder blandt andet oplysninger om disse syv miljøpåvirkninger:

  1. Global opvarmning
  2. Nedbrydelse af ozonlaget
  3. Forsuring
  4. Eutrofiering
  5. Fotokemisk ozondannelse
  6. Udtynding af uorganiske ressourcer
  7. Udtynding af uorganiske fossile brændsler