På Klöverns 850 kvadratmeter store hovedkontor i Göteborg var det netop et fleksibelt design, der skulle skabes. Samtidig havde den gamle bygning mange originale elementer, som skulle bevares for eftertiden. For Krook & Tjäder lå opgaven derfor i at bevare den originale arkitektur og samtidig skabe et kreativt miljø.
Ved indgangen havner man i hjertet af kontoret – en bred trappe, som også kan bruges til at sidde på, spise frokost, holde møder eller konferencer. Derudover er de øvrige områder opdelt i zoner samt mindre telefonrum og konferencelokaler.
For at give en modvægt til elementer fra bygningens industrielle tid er der anvendt bæredygtige materialer, der samtidig giver en eksklusiv stemning. Der er blandt andet overflader beklædt med træpaneler samt et gråt Troldtekt akustikloft. Akustikpladerne spiller designmæssigt sammen med de industrielle elementer og giver et behageligt lydmiljø på kontoret.
– Variation, bæredygtighed og fleksibilitet har været sporene igennem hele projektet. Vi har brugt området som inspirationskilde og lader rummet genfortælle sin oprindelige historie med det rå udtryk, der balanceres med bløde materialer. På den måde skaber vi attraktive og bæredygtige miljøer for Klövern, for den enkelte og for samfundet, lyder det fra Lorena Zabala, arkitekt hos Arkitekterna Krook & Tjäder.