Sådan får vi bedre skolebyggeri efter corona

14:e sep. 2021

Corona har ramt skoleundervisningen hårdt. Men paradoksalt nok har pandemien også afsløret områder, hvor vores skoler kunne bygges, renoveres og indrettes smartere.

I artiklen her giver en erfaren arkitekt sine bud på, hvordan vores skolebyggeri kan ændres efter corona.

Skolebyggeri efter corona

Vi kan hurtigt blive enige, om de negative konsekvenser af corona-pandemien, når det gælder skoleundervisning. Børn og unge har oplevet ensomhed foran computeren, mens skolen har været lukket. Den digitale undervisning har ikke været en tilfredsstillende erstatning for den fysiske af slagsen. Og mange elever er kommet bagud i forhold til normale årgange.

Men corona-pandemien har også åbenbaret nye muligheder, siger Britta Hjuler, der er arkitekt MAA og partner hos Pluskontoret Arkitekter A/S med mange års erfaring indenfor børn og læring:

– Ledelse, lærere, pædagoger og forældre har været tvunget til at tænke nyt. Særligt efter eleverne første gang vendte tilbage til den fysiske undervisning på skolerne i foråret 2020, var det til en noget anderledes skoledag, siger hun.

Hun fremhæver blandt andet, at skoleklasserne flere steder blev brudt op i mindre grupper, undervisningen flød ud over de traditionelle klasselokaler og hver en flade, krog og uderum blev brugt til læring.

– Det har givet nye erfaringer og vist, at undervisning kan foregå mange steder og på mange måder. Skolen har vist sig at være omstillingsparat – og en del børn trives med den varierede undervisning, de små hold og den øgede voksenkontakt, siger Britta Hjuler.

Det store eksperiment

Problemet er, at den fleksibilitet og øgede plads i skolerne kun har været mulig, fordi de ældste klassetrin har været hjemsendt og modtaget digital undervisning. Så de gode erfaringer kan ikke bare overføres til en hverdag, hvor alle elever igen undervises på skolen.

– Mange skoler er bygget for 50 år eller endnu længere tid siden. Det har gjort det vanskeligt at sørge for, at de enkelte klasser kunne holdes adskilt fra hinanden, samtidig med at man kan holde to meters afstand til hinanden. Der har skolerne været nødt til at tage alt i brug: Sende halvdelen af klasserne hjem, gennemføre undervisning udenfor og sørge for, at hver klasse har sin egen indgang og håndvask, siger Britta Hjuler

Men Britta Hjuler mener stadigvæk, at corona-pandemien har givet fremdrift til nytænkningen af den måde, som skoler indrettes på:

– Vi skal udnytte det her momentum, når vi tænker rum til læring. Skolebyggerierne har udviklet sig meget gennem det seneste årti, hvor differentierede læringsrum, rum til bevægelse og et opgør med klasselokalet som dogme er i gang, siger hun og kommer med sine bud på, hvordan skolen kan forbedres.

Skolebyggeri efter corona

Det har corona lært os om gode skoler

Ifølge Britta Hjuler bør både fremtidige skolerenoveringer og nybyggede skoler tage højde for en række faktorer.

#1 Bedre hygiejneforhold

Allerede før pandemien blev dårlige toiletforhold hyppigt nævnt i arbejdsmiljømålinger blandt elever på skolerne. Pandemien har understreget betydningen af hygiejne på skolerne. Der skal være gode muligheder for håndvask, ligesom et godt indeklima også er vigtigt:

– Sundhedsstyrelsen anbefaler et toilet pr. 10-15 elever, alt efter klassetrin. Desværre understøtter den aktuelle virkelighed på mange skoler hverken indeklima, hygiejne eller toiletkapacitet, siger Britta Hjuler.

#2 Mere undervisning i det fri

Under pandemien har de fleste skoler af nødvendighed måttet flytte en del af undervisningen udenfor. Det har både i bogstavelig og overført betydning givet et frisk pust til undervisningen, men ifølge Britta Hjuler kan skolerne sagtens blive bedre til at indrette de udendørs rum:

– Der skal være naturlige mødesteder i uderummene. Det er vigtigt at have steder med ly og læ, en arbejdsflade og mulighed for samling og ophold i længere tid som en skærmet base for udeundervisningen. På den måde kan uderummene blive en lige så integreret del af skolen som et faglokale, siger hun.

#3 Rum til varieret undervisning

Der har længe været et ønske om at gøre op med det klassiske klasseværelse. Ikke mindst fordi forskningen viser, at børn trives bedre og lærer mere, hvis de ikke skal sidde på en stol og modtage tavleundervisning hele dagen. Det behov har pandemien kun understreget, siger Britta Hjuler:

– Et differentieret læringsmiljø giver mulighed for holddeling, differentieret, øget voksenkontakt, hvor behovet er størst, fordybelse og social læring som for eksempel gruppearbejde og sidemandsoplæring, siger hun.

#4 Skab plads til digital undervisning

Undervisning foran computeren hænger formentlig mange elever ud af halsen, men med pandemien på afstand vil den digitale undervisning igen få sin berettigelse, siger Britta Hjuler:

– Den digitale undervisning har vist sig som et velfungerende redskab og et godt supplement til fysisk undervisning. Det bliver nok ikke digital fællesundervisning, vi kommer til at se, men computeren som redskab til fordybelse, træning, projektopgaver og præsentation kommer vi ikke udenom. Derfor skal der være steder til fordybelse og projekter. Og skoler skal have rigeligt med strømstik, netværksadgang og skærme til opkobling, så computeren kan integreres i flere læringsformer, siger hun.

Akustiklofter fra Troldtekt i skolebyggeri

Fremtidens skole

Generelt håber Britta Hjuler, at arkitekter og skoleudviklere vil ”tænke ud af boksen”. Ikke mindst når det gælder vanetænkningen om ”ét fag, én klasse og én lærer”. Her fremhæver hun den ny folkeskole, Erlev Skole, som et eksempel på, hvordan man kan skabe forskellige læringsmiljøer.

– På Erlev Skole i Haderslev har vi valgt at organisere børnene i årgangsgrupper i stedet for klasser. Et årgangsmiljø består af et differentieret læringsmiljø med et fællesrum med værksted og udgang til udelæringsmiljø samt en samlingstrappe, hvor alle på årgangen kan samles. Derudover er der et fordybelsesrum, hvor eleverne kan arbejde koncentreret, grupperum til intensiv holdundervisning og så de såkaldte ”bikuber” hvor der hverken er borde eller stole. På den måde har elever og lærere adgang til en hel palet af forskelligartede læringsmiljøer, siger hun.

Erlev Skole er i 2021 kåret som Årets skolebyggeri i Danmark.

Troldtekt interview med Britta Hjuler, arkitekt MAA og partner hos Pluskontoret Arkitekter A/S

FOTO:
Britta Hjuler, arkitekt MAA og partner hos Pluskontoret Arkitekter A/S.