Det kan trække ned i den samlede vurdering, hvis larm og støj spolerer madoplevelsen. Det fortæller madskribent Morten Vilsbæk, som er medlem af Danske Madanmeldere.
Især tætpakkede bistroer og kælderrestauranter skal være opmærksomme på støjniveauet.
Tætpakkede restauranter har ikke været problemet under corona-pandemien. Men når hverdagen vender tilbage i en mere normaliseret form, kan spisestederne forhåbentlig igen fylde gæstelisterne. Og så bliver der pres på akustikken – især hvis akustikregulering ikke er tænkt ind i designet.
Klirrende tallerkner, rungende støj og et lidt for detaljeret indblik i nabobordets diskussion om delebørnene. Det er alt sammen faktorer, der i sidste ende kan koste en stjerne når madanmeldere skal formidle indtrykkene fra et restaurantbesøg i avisens spalter.
For selv om mad, vin og betjening stadig står øverst på madanmelderens tjekliste, så er der i stigende grad fokus på, hvordan akustik og lydniveau påvirker den samlede spiseoplevelse, fortæller Morten Vilsbæk. Han er madskribent for Avisen Danmark, som er en del af Jysk Fynske Medier. Og så er han samtidig medlem af foreningen Danske Madanmeldere.
– Akustik og atmosfære er en del af det at spise ude. Det handler om at finde den rette balance. Hvis rummet er indrettet, så larmen fra de andre gæster forstyrrer samtalen hen over bordet, så er det et problem. Omvendt må der heller ikke være alt for lyddødt. Det kan suge livet ud af restaurantoplevelsen. Både mine kolleger og jeg selv fokuserer primært på råvarerne og det håndværksmæssige i tilberedningen, men hvis akustikken er dårlig, bliver det nævnt i anmeldelsen, siger Morten Vilsbæk.
Som regel nævner Morten Vilsbæk og hans kolleger problematisk akustik i forbindelse med beskrivelsen af restaurantens indretning. Men han kan sagtens forestille sig, at det på sigt bliver et fast punkt på anmeldernes tjekliste, som det allerede er tilfældet i flere amerikanske medier. Især fordi han generelt oplever, at støjniveauet stiger på mange danske spisesteder.
– Med hele opblomstringen af bistrobølgen har vi fået mere livlige restauranter. Et sted som NOMA er rent akustisk et rart sted at være, fordi der er god plads mellem bordene. Omvendt skal omsætningen på en bistro være højere. Her er der fokus på value for money, med 3 retter for 350 kroner, og så klemmer man bordene tættere sammen og sparer de nystrøgne duge væk. Det giver en anden indretning af restauranterne og dermed også et højere lydniveau, siger Morten Vilsbæk.
Han understreger, at det livlige miljø netop kan være en del af charmen ved at besøge denne type restauranter, især for det yngre publikum, mens de ældre aldersgrupper i højere grad foretrækker fred og ro under måltidet.
Også kælderrestauranter bør ifølge Morten Vilsbæk være opmærksomme på deres støjniveau. Her bliver lyden let kastet rundt mellem de hårde flader i gulv og loft, medmindre der er valgt akustikregulerende materiale.
– I flere kælderrestauranter spiser man under et hvælvet stenloft og med klinker på gulvet. Det gør at akustikken er udfordret. Hvis maden og betjeningen er god, bærer man som anmelder ofte over med det, men denne type steder kunne godt gøre noget mere ud af at optimere deres akustik.
