Nyt showroom: Oplev karakterfulde akustikløsninger midt i København

09.03.2022

 

Troldtekt åbner nu showroom i det indre København. Her kan arkitekter og andre fagfolk opleve det brede udvalg af akustikløsninger. Både Troldtekt akustikplader med et reduceret CO2-aftryk og de nye designløsninger, Troldtekt v-line, kan opleves i showroomet.

I et charmerende baghus i Gardergården på Vestergade 20C, 2. sal, København K, slår Troldtekt nu dørene op til 140 kvadratmeter showroom.

Her kan arkitekter, entreprenører, håndværkere og andre af byggeriets fagfolk opleve sortimentet af Cradle to Cradle-certificerede akustikløsninger. Fra de klassiske Troldtekt akustikplader i flere farver og varianter til den prisvindende serie af Troldtekt designløsninger med fræsede spor, trælister eller andre karakterfulde udtryk. 

– Både på projektmarkedet og i private boliger oplever vi en hastigt stigende efterspørgsel øst for Storebælt. Ikke mindst designløsningerne er populære, men også de klassiske Troldtekt plader bliver valgt til flere projekter i hovedstadsområdet. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan invitere tegnestuer og andre professionelle indenfor, så de kan opleve de brede muligheder for at designe rum med god akustik, siger Ole Tønning Villumsen, salgschef hos Troldtekt A/S.

Oplev flere produktnyheder

Blandt de varianter af akustikløsninger, som kan opleves i showroomet, er også helt nye produkter:


Troldtekt baseret på cementtypen FUTURECEM

Cementtypen FUTURECEM fra Aalborg Portland har et cirka 30 procent lavere CO2-aftryk end traditionel cement. Det betyder, at Troldtekt akustikplader baseret på den nye cementtype har et CO2-aftryk, der er henholdsvis 26 og 38 procent lavere end for Troldtekt baseret på grå og hvid cement, målt over hele deres livscyklus. Både de klassiske Troldtekt plader og designløsningerne fås baseret på FUTURECEM.

Læs mere om Troldtekt baseret på FUTURECEM

Troldtekt v-line med diskrete v-spor

De to nye designløsninger, Troldtekt v-line 1way og 2way, har elegante v-spor fræset i overfladen. Troldtekt v-line er baseret på de klassiske 25 mm Troldtekt plader, mens de øvrige løsninger i designserien er baseret på 35 mm plader. Varianterne af v-line er dermed lettere i vægt og kan også produceres til en meget konkurrencedygtig pris.

Troldtekt v-line er endnu ikke lanceret på markedet, men kan opleves i forbindelse med grand opening af vores showroom i København den 31. marts og 1. april.

Læs mere om grand opening og tilmeld dig her

 

Sådan booker du dit besøg

Troldtekts showroom i København åbner primo april 2022. Herefter er det muligt at aftale et besøg i Showroomet på Vestergade 20C, 2. sal i København K.

Som arkitekt er du velkommen til at kontakte projektkonsulent Ulla Lehmann på ulc@troldtekt.dk eller
+45 2012 5556