Gammel byggeskik med Troldtekt^®

Særligt i 1930’erne og frem til 1950’erne blev Troldtekt benyttet som en 5 centimer tyk væg, der blev pudset på overfladen. Troldtekt væggens isoleringsevne var omtrent den halve af isoleringsevnen i mineraluld.

I 1960’erne blev det første danske Bygningsreglement indført, og med oliekrisen i 1973 satte reglementet skrappere krav til isoleringsevnen. Troldtekt blev fortsat benyttet i vægkonstruktionen, men nu med mineraluld mellem to lag plader. Både brandteknisk og isoleringsmæssigt var det en fin løsning.

Troldtekt træbeton var allerede fra begyndelsen en god lydabsorbent, men dengang som nu ikke velegnet til at stoppe lyden mellem rum. Lydreduktionen i vægkonstruktionerne var kun cirka 31 dB. Til sammenligning er reduktionen mellem lokalerne på en skole anno 2015 på mindst 48 dB.

Troldtekt som pudset vægkonstruktion: Download vejledning. 

Fra 1930’erne og fire årtier frem var drivkraften for Troldtekt (dengang A/S L. Hammerich & Co. og A/S Troldhede Pladeindustri) at producere træbetonplader til tagkonstruktioner i industribygninger.

Under produktnavnet TROTA blev pladerne leveret med puds og fastmonteret tagpap. Under monteringen skulle håndværkerne blot svejse yderligere et lag tagpap på, og så var det 10 centimeter tykke tag klar.

Med Bygningsreglementet fra 1977 levede denne konstruktion ikke længere op til isoleringskravene, og den blev i de efterfølgende år udfaset til fordel for tagkassetter.

I dag findes der stadig mange gamle industribygninger med Troldtekt i tagkonstruktionen. Der er rift om aflagte Troldtekt plader, da de kan genbruges i forbindelse med vedligeholdelsen af de gamle bygningers tage.

Troldtekt i tagkonstruktion: Download vejledning. 

Bjælker, uld og Troldtekt plader. Den konstruktion var i mange år et populært valg til at adskille etager. Løsningen benyttes stadig i nogle private boliger – i dag dog monteret på forskalling.

Helt frem til 1995, hvor brandtekniske eksempler udgik af Bygningsreglementet, var træbeton specifikt nævnt som en god brandsikring i vægge og indskud mellem etager.

Troldtekt er et særdeles godt materiale med unikke egenskaber til at regulere akustikken i det enkelte rum, men det er ikke en optimal løsning til at forhindre lyd i at vandre fra rum til rum eller etage til etage.

Som etageadskiller vil konstruktionen med Troldtekt plader kun reducere lyden med cirka 32 dB på tværs af etagerne, hvor kravet i Bygningsreglementet er på 50-60 dB.

Troldtekt i etageadskillelse: Download vejledning.

Allerede fra 1930’erne blev Troldtekt benyttet i in situ-støbte betondæk – altså konstruktioner støbt på stedet – i særligt industribygninger og kældre under boliger. Træbeton kunne dels hjælpe med at holde på betonen, dels bidrage til en bedre isolering og en bedre akustik i rummene.

Efterhånden som in situ-støbte dæk er blevet erstattet af fabriksstøbte elementer, er brugen af Troldtekt i betondæk ebbet ud.

Troldtekt i betondæk: Download vejledning.

I modsætning til almindelig mineraluld er Troldtekt trykfast som underlag, så man kan træde på det uden at bryde igennem. Det var grunden til, at træbeton i 1950’erne og 1960’erne blev benyttet som isolerende gulvmateriale i staldbygninger. I 1970’erne vandt spalterne indpas i staldgulvene.

Troldtekt blev også hyppigt benyttet som isolerende væg med puds – ikke kun i stalde, men også i parcelhuse.  

I forlængelse af 2. verdenskrig blev der i 1950 indført lov om, at alle nye byggerier af en vis størrelse skulle have sikringsrum til beskyttelse i tilfælde af for eksempel luftangreb. Først i begyndelsen af 1990’erne blev loven lempet.

I rummene måtte der ikke være lofter, fordi de kunne falde ned under bombeangreb. Dog var et træbetonloft godkendt af Sikringsstyrelsen, da det kan fastmonteres i betonen ved hjælp af sikri-ankre.

Typisk blev sikringsrummene også benyttet som almindelig kælder, og med et Troldtekt loft blev akustikken markant bedre end med et rent betonloft.

Troldtekt monteret med sikri-ankre: Download vejledning. 

Frem til slutningen af 1980’erne var tagplader af eternit et trædesikkert underlag. Det skyldes blandt andet indholdet af asbest, som blev udfaset af miljø- og sundhedsmæssige årsager. Herefter kunne tagplader af eternit ikke længere betegnes som trædesikre, og nye løsninger måtte til.

En meget brugt konstruktion i de efterfølgende år var en armeret dampspærre (Monarfol) med Troldtekt som beklædningsplade. Den løsning opfyldt kravene til trædesikre underlag og bliver fortsat anvendt enkelte steder.

Op gennem 1990’erne begyndte tagpladeproducenter dog at opfinde nye løsninger med forstærkningsbånd eller net indstøbt i pladerne. 

Troldtekt som trædesikkert underlag: Download vejledning.